Skip navigation

Elselskabets bortskaffelse af elmåler kom selskabet til skade - Nedsættelse af for højt og umuligt forbrug

Afgørelse

20. december 2007

Regningsklage - Indsigelse mod et fysisk for højt og umuligt forbrug. Elmåler bortskaffet af elforsyningsselskabet

Kort resumé

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klagen angår årsopgørelsen på kr. 12.206,77 af 14. juli 2005 for perioden 9.6.2004 – 30.6.2005 (bilag 1), der tillagt a conto regninger for perioden 1.7.2005-30.9.2005, samlet udgør kr. 16.376,06. Regningen ændres efterfølgende til en flytte/slutopgørelse på kr. 12.296,77 af 14. oktober 2005 for perioden 1.7.2005 - 6.7.2005 (bilag 2). Klager havde i denne periode et samlet forbrug på 11.910 kWh.

I brev af 26. juli 2005 gjorde klager indsigelse over for indklagede vedrørende årsopgørelsen. Klager påpegede tidligere at have gjort indklagede opmærksom på, at der enten var fejl på måleren, eller at der var foretaget en forkert aflæsning på tidspunktet for klagers indflytning den 8.6.2004. Klager henviste til, at der måtte være byttet om på aflæsningstallet, således at der i stedet for 56.059 kWh skulle have stået 65.059 kWh. Dette ville for klager betyde et samlet forbrug på 2.910 kWh i overensstemmelse med den af klager udførte måling af maksimalt forbrug.

Klager gjorde samtidig indklagede opmærksom på, at der ikke var brugt strøm i de fire vintermåneder, da huset var ubeboet grundet klagers aftjening af værnepligt.

I brev af 14., 23. og 31. august 2005 fastholdt klager ikke at ville acceptere indklagedes faktura og opfordrede indklagede til at sende en ny acontoregning ud fra et årligt forbrug på 4100 kWh.

I brev af 5. oktober 2005 henviste klager til skrivelserne af 26. juli 2005 og 14. august 2005. Klager påpegede, at det fysisk er umuligt at bruge det antal kWh som påstået af indklagede og forholdt sig kritisk til indklagedes bortskaffelse af den i sagen omhandlede måler.

Indklagede blev af Ankenævnet i brev af 21. december 2005 anmodet om en redegørelse i sagen. Først igen den 24. august 2006 anmodede Ankenævnet på ny indklagede om en redegørelse i sagen.

Indklagede redegjorde i brev af 12. september 2006 indledningsvis for, at klagers måler var blevet nedtaget til den almindelige statistiske målerkontrol, og at der ikke var fundet fejl ved den måler, der rent faktisk var opsat hos klager i klageperioden. Indklagede redegjorde derefter for, at målere, der har været kontrolleret, ikke genopsættes men bortskaffes efter endt kontrol. Indklagede havde vedlagt en kopi af målerresultatet (bilag 3). 

Indklagede konstaterede i forbindelse med et inkassobesøg på adressen, at adressen var beboet af to personer, at der på adressen blev anvendt en elvandvarmer og at der i hvert fald fandtes én elradiator i et mindre uisoleret træskur. 

Disse oplysninger sammenholdt med at en tidligere kunde på adressen også har haft et større forbrug end en gennemsnitsdanskers, fik indklagede til at konstatere, at klagers forbrug ikke var overraskende. 

Ved brev af 28. september 2006 fastholdt klager sin klage af 5. oktober 2005.  

Klager påpegede igen proceduren omkring bortskaffelsen af kontrollerede målere. Klager fandt det uacceptabelt, at indklagede bortskaffede måleren, når der allerede på det tidspunkt var en tvist omkring målerens funktion. 

Med hensyn til sammenligningen med tidligere kundes forbrug henviste klager til, at denne ikke kunne bruges, idet den tidligere forbruger var en campingplads, som leverede strøm til udendørs belysning på pladsen, til flere campingvogne samt til det pågældende hus.  

Klager afviste endelig indklagedes påstand om, at der på adressen var et uisoleret træskur med en elradiator.

I brev af 6. oktober 2006 henviste indklagede til tidligere lejers forbrug på 10.429 kWh i en periode på 15 måneder. 

Indklagede havde af stedets ejer fået oplyst, at husets måler alene har målt elforbruget i huset og ikke udendørsbelysning af pladsen eller flere campingvogne som påpeget af klager. Indklagede havde endvidere fået oplyst, at huset har en meget dårlig isoleringsstand. Indklagede henviste endelig til at have fået bekræftet, at der i huset i hvert fald findes én elradiator samt at husets varmvandsbeholder forsynes med el. Indklagede beklagede at have fået opfattelsen af, at lejemålet bestod af to bygninger. 

I brev af 19. oktober 2006 oplyste klager, at den byggeleder, der havde opkøbt campingpladsen, sørgede for at afbryde de kabler, der forsynede campingpladsen, inden klager flyttede ind i huset, og at byggelederen kunne bekræfte, at klager havde udført store renoveringsarbejder i huset, herunder isolering. 

Klager havde kontaktet byggelederen, da sagen mod indklagede startede, der herefter foretog en praktisk måling af forbrug. Ud fra en times forbrug beregnede byggelederen, at forbruget kun svarede til 25 pct. af det elregningen lød på. Byggelederen kontrollerede derfor den aflæsning, vedkommende havde foretaget i forbindelse med klagers indflytning og den aflæsning, der fremgik på regningen og konkluderede, at der var skrevet forkert aflæsning på, da klager flyttede ind.  

Klager vedlagde to billeder af henholdsvis gruppetavle og diverse kabler.   

Indklagede fastholdt i brev af 25. oktober 2006, at måleren, der er blevet kontrolleret af tredjemand og fundet fejlfri, har målt det forbrug, der har været i perioden. Indklagede fastholdt dermed, at måleren alene har målt det forbrug, der har fundet sted i huset.  

Indklagede havde vedlagt en udskift af måleraflæsninger, der viste et forbrug på 11.910 kWh.

Indklagede afviste samtidig, at den af klager og byggelederen foretagne kontrolmåling af, hvad der kunne have været brugt på adressen, skulle være brugbar og argumenterede herfor. 

Indklagede afviste endvidere klagers påstand om, at der ikke skulle være et kronologisk forbrug mellem til- og fraflytning på adressen. 

Indklagede blev af Ankenævnet på Energiområdet i brev af 26. oktober 2006 anmodet om at fremkomme med supplerende oplysninger vedrørende afprøvningen af klagers elmåler.

Indklagede oplyste i e-post af 15. november 2006, at klagers måler blev undersøgt i forbindelse med stikprøvekontrollen (ca. 25 målere), og at undersøgelsen viste, at målerne i gruppen ikke var fejlbehæftede. Indklagede oplyste dog ikke, hvorvidt afprøvningen er sket på et akkrediteret værksted, som påkrævet i henhold til lovgivningen.

SEKRETARIATETS BEHANDLING

Til brug for nævnets behandling af sagen har sekretariatet rettet henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen med anmodning om oplysning om, hvorvidt indklagede i forbindelse med afprøvningen af klagers elmåler har handlet i overensstemmelse med reglerne om kontrol af elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.   

Sikkerhedsstyrelsen har i e-post af 25. oktober 2006 besvaret sekretariatets forespørgsel. Sikkerhedsstyrelsen har efter samtale med sekretariatet taget kontakt til DANAK. DANAK har oplyst, at det ikke fremgår af bilaget med kontrolmålingerne, at de er udført af et akkrediteret laboratorium i henhold til lovgivningen, men at de imidlertid godt kan være det alligevel.

Sagen blev behandlet første gang på nævnets møde den 8. juni 2007. Nævnet besluttede imidlertid at udsætte sagen på yderligere oplysninger om målerdata for elmåleren.

Sekretariatet anmodede derfor i brev af 10. juli 2007 indklagede om at fremskaffe de eksakte målerdata for den måler, der blev nedtaget hos klager, idet nævnet formodede, at disse data måtte være tilgængelige hos det certificerede laboratorium, der udførte stikprøveundersøgelsen.

Indklagede blev ligeledes anmodet om at fremsende dokumentation for den forrige forbrugers slutaflæsning på installationsadressen, og herunder hvilken konsekvens slutaflæsningen har haft på denne forbrugers slutregning.

Indklagede har i brev af 19. juli 2007 under henvisning til indklagedes mail af 15. november 2006 bemærket, at indklagede alene har modtaget en samlet rapport for gruppen og dermed ikke for de enkelte målere.

Indklagede har vedrørende den forrige forbrugers slutaflæsning vedlagt kopi af to regninger. Regningerne viser, at aflæsningen hos begge forbrugere den 08.06.2004 var en målerstand på 56.059 (bilag 4 + 5). Regningen viser ligeledes, at den tidligere forbruger havde en samlet forbrug på 5.879 kWh (bilag 4) i perioden 01.07.2003 - 08.06.2004.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at foranstående sagsfremstilling er et resume af parternes oplysninger til ankenævnet. Ved nævnets vurdering af sagen har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen.

Kontraktforholdet mellem den enkelte slutbruger og elforsyningsselskabet er reguleret dels af elselskabets til Energitilsynet anmeldte leveringsbetingelser, dels af den til enhver tid gældende elforsyningslov, samt af andre relevante love.

Efter elforsyningslovens § 6, stk. 2, har enhver ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet fra en virksomhed med forsyningspligt. Bestemmelsen indebærer, at en elforbruger, der forbruger el, herefter har indgået et kundeforhold med et forsyningspligtigt elselskab i henhold til de anmeldte leveringsbestemmelser, ligesom der er pligt til at betale for den forbrugte elektricitet.

Efter retspraksis påhviler det den forbruger, der påstår, at det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, at dokumentere eller sandsynliggøre denne påstand.

Den måler, der var opsat hos klager, blev nedtaget af indklagede som et led i den almindelige statistiske kontrol. Indklagede har ikke imødekommet ankenævnets anmodninger om at få tilsendt eksakte målerdata for den nedtagne elmåler, og nævnet må herefter formode, at indklagede efter det oplyste ikke i besiddelse af eller har kunnet fremskaffe sådanne målerdata.

Nævnet lægger endvidere til grund, at indklagede har bortskaffet elmåleren, selv om der var en igangværende reklamation og ankenævnssag. Herved har indklagede bortskaffet et væsentligt bevismiddel i sagen.

Da målerdata ikke er tilgængelig og da indklagede har bortskaffet elmåleren, finder nævnet, at indklagede ikke med tilstrækkelig sandsynlighed har dokumenteret, at klager har haft et elforbrug svarende til det antal kWh, som indklagede har faktureret klager for.

Ud fra de tidligere målinger af klagers elforbrug finder nævnet, at klager skønsmæssigt kun bør betale for 6.000 kWh.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal der betales rente fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Efter stk. 3 skal der dog tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Endelig kan retten og dermed også ankenævnet efter stk. 5 i særlige tilfælde bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.

Efter nævnets opfattelse har klager på grund af indklagedes forhold først ved ankenævnsbehandlingen fået de nødvendige oplysninger til bedømmelse af kravets berettigelse og størrelse. Efter princippet i rentelovens § 3, stk. 5, har indklagedes nu fastslåede betalingskrav derfor først forfaldsdato i forbindelse med udstedelse af ny regning.

Hent afgørelsen her (pdf)

Dato for afgørelse:: 20. december 2007

Sagsnummer:: 4/1920-0101-0074

Sidst opdateret: 20. december 2007