Skip navigation

Fejltilslutning af elmåler - Flere års fejlregistreret forbrug skulle opgøres efter netbenyttelsesaftalens § 6.16

Afgørelse

09. juli 2007

Regningsklage - Krav om efterbetaling, da en del af klagers elforbrug ikke var blevet registreret som følge af fejltilslutning af elmåler

Kort resumé

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klagen vedrører en ekstraordinær opgørelse af 19. september 2006 på kr. 159.344,01 for en samlet efterregulering på 106.599 kWh for perioden 1. januar 2003 – 21. december 2005. Hertil kommer efterreguleringen for de første måneder af 2006, indtil der er blevet foretaget målerudskiftning.

Klager fik i august 2002 i forbindelse med opførsel af ny staldbygning udvidet leveringsomfanget med 5 ampere. Samtidig hermed blev opsat en ny hoved- og målertavle. Den lokale elinstallatør foretog en forkert tilslutning af elmåleren, der medførte, at kun en mindre del af klagers forbrug blev registreret. 

Den 10. juli 2003 udskiftede indklagede klagers elmåler. Måleren var af ældre dato og dens omsætningsforhold passede ikke til den udvidede installation. Indklagede konstaterede ikke den foretagne forkerte tilslutning i forbindelse med udskiftningen.

Først i forbindelse med tilslutning af biogasanlæg i marts 2006 på samme forsyningslinje, som klager er tilsluttet, blev indklagede opmærksom på fejl i områdeforbruget. Via en gennemgang af tilsluttede kunder på forsyningslinjen konstaterede indklagede installationsfejlen hos klager.

Indklagede foretog herefter nogle kontrolaflæsninger af klagers faktiske elforbrug.

I brev af 26. juni 2006 stillede klager blandt andet spørgsmål ved sikkerheden for retvisende forbrug på elmåleren, herunder hvem, der har ansvaret for den fejlagtige målertilslutning. Klager bemærkede endvidere, at indklagedes plombering af elmåleren måtte anses for at være en form for garanti for, at elmåleren var opsat korrekt.

Indklagede bemærkede hertil i brev af 29. juni 2006, at plombering af elmåleren ikke giver sikkerhed for, at måleren er korrekt tilsluttet, da det alene er en sikring af måleren i sig selv. Med hensyn til ansvaret for den fejlagtige tilslutning bemærkede indklagede, at indklagede påtog sig en del af skylden men understregede i øvrigt, at klager burde have reageret på et så stort fald i det registrerede elforbrug henset til udvidelsen af leveringsomfanget. Ifølge indklagede kunne klager ikke være uvidende om, at det registrerede elforbrug var alt for lille.

I brev af 7. juli 2006 tilbød klager at gå tilbage til 1. januar 2006 og skønne et forbrug på ca. 10.000 kWh mere i forhold til det målte forbrug.

Indklagede afviste i brev af 31. juli 2006 at kunne acceptere klagers tilbud.

Den 11. august 2006 afholdtes møde med klager og dennes elinstallatør vedrørende elforbruget på installationsadressen. 

Den 6. september 2006 aflagde indklagede besøg på installationsadressen for at foretage en vurdering af elforbruget. På baggrund af observationer gjort på stedet samt klagers oplysninger vurderede indklagede, at klagers faktiske elforbrug svarer til 43.290 kWh årligt (bilag 1). 

Indklagede udstedte en opgørelse af 19.09.2006 med et samlet betalingskrav på 159.344,01 kr. (bilag 2).

Den 27. september 2006 henvendte klager sig til Ankenævnet på Energiområdet. 

Indklagede har endvidere henvist til § 6.15 vedrørende ”forbrug i tilfælde af målerfejl” samt § 6.16 vedrørende ”regulering ved målerfejl og afregningsfejl” i indklagedes ”bestemmelser om tilslutning og adgang til benyttelse af det kollektive elnet” i henhold til hvilke det fremgår:

Forbrug i tilfælde af målerfejl 6.15
Konstateres det, at målerens visning er ukorrekt,
fastsættes forbruget i perioden med afvigelsen, af
netvirksomheden efter vurdering. Vurderingen
baseres i tidligere årsforbrug samt på informationer
om tilsluttede brugsgenstande og om forbruget
i perioden indhentet hos netkunde.

Regulering ved målerfejl og afregningsfejl 
6.16 
Netvirksomheden godskriver netkunden for meget erlagte beløb eller kan kræve efterbetaling af for lidt erlagte beløb, som følge af fejlagtig afregning, der er begrundet i målerfejl, aflæsning, forbrugsberegning o. lign.

Som afregningsfejl regnes også fejl i beregnet forbrug som følge af, at selvaflæsningskort ikke er tilsendt netvirksomheden.

Regulering af afregningen kan ske for den periode, fejl kan påvises for. Dog maksimalt op til 5 år forud for den dag netkunden er blevet bekendt med fejlen.

Såfremt fejlen kan tilskrives netvirksomheden, og netkunden var i god tro med hensyn til afregningens rigtighed, kan netvirksomheden alene kræve efterbetaling for seneste hele afregningsperiode forud for fejlens konstatering, og fremad.

ANKENÆVNETS BEHANDLING

Ankenævnet behandlede på sit møde den 23. februar 2007 spørgsmålet om, hvorvidt Nævnet har kompetence til behandle klagen.

Ankenævnets kompetence fremgår i vedtægternes § 1.

§ 1. Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
Stk. 2. Ankenævnet behandler klager fra private forbrugere vedrørende forbrugeraftaler om køb og levering af el, gas og varme samt andre varer og tjenesteydelser i forbindelser hermed. Den private klager skal stå i direkte kundeforhold med det energiselskab, der klages over.


Stk. 5. Ankenævnet kan behandle klager fra erhvervsdrivende, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. 

Det hedder i ankenævnets afgørelse om kompetencen:
Der var i nævnet ikke enighed om, hvorvidt ankenævnet havde kompetence til at behandle sagen.

3 nævnsmedlemmer (Poul Gorm Nielsen, Lis Holst Andersen og Ib Gunner Larsen) finder, at betingelserne i vedtægtens § 1, stk. 5, er opfyldt, uanset at klager er erhvervsdrivende, idet den foreliggende indsigelse mod en efterregning er en almindelig situation, som den almindelige private forbruger kan blive udsat for. Disse tre nævnsmedlemmer finder således, at ankenævnet på det foreliggende grundlag og under de konkrete omstændigheder har kompetence til at afgøre klagen. Disse nævnsmedlemmer stemmer for at behandle sagen. 

1 nævnsmedlem (Regitze Buchwaldt med to stemmer) finder bl.a. under hensyn til de registrerede CVR-oplysninger om karakteren og størrelsen af erhvervsvirksomheden, samt klagebeløbets størrelse, at klagen adskiller sig meget fra en situation, som den private forbruger kan blive udsat for.

Nævnsmedlemmet anfører også, at vedtægternes forbrugerbegreb: ”Enhver fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige erhvervsvirksomhed” typisk bør anvendes på samme måde, som forbrugerbegrebet anvendes i civilretten. Flertallets opfattelse harmonerer derfor ikke med Forbrugerrådets opfattelse af, hvad der ligger i forbrugerbegrebet.

Dette nævnsmedlem stemmer derfor for at afvise sagen, da ankenævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.  

I overensstemmelse med flertallets opfattelse er ankenævnet kompetent til at afgøre sagen. Mindretallet tilslutter sig herefter senere at deltage i afgørelsen i sagen.  

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at foranstående sagsfremstilling er et resume af parternes oplysninger til ankenævnet. Ved nævnets vurdering af sagen har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen.

Kontraktforholdet mellem den enkelte slutbruger og elforsyningsselskabet er reguleret dels af elselskabets til Energitilsynet anmeldte leveringsbetingelser, dels af den til enhver tid gældende elforsyningslov, samt af andre relevante love.

Efter elforsyningslovens § 6, stk. 2, har enhver ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet fra en virksomhed med forsyningspligt. Bestemmelsen indebærer, at en elforbruger, der forbruger el, herefter har indgået et kundeforhold med et forsyningspligtigt elselskab i henhold til de anmeldte leveringsbestemmelser, ligesom der er pligt til at betale for den forbrugte elektricitet.

Klagen angår spørgsmålet, om indklagede kan kræve efterbetaling for den del af klagerens elforbrug, der som følge af fejltilslutning af elmåler, ikke var blevet registreret i det indeværende og de foregående forbrugsår.

Indledningsvis er nævnet af den opfattelse, at klager som professionel erhvervsdrivende burde have kunnet indse, at det fakturerede elforbrug ikke kunne være korrekt.

På den anden side burde indklagede som et professionelt elforsyningsselskab have opdaget fejlen i forbindelse med udskiftningen af klagers elmåler. Samtidig bemærker nævnet, at indklagede i tre år ikke har reageret på det for lave forbrug, selv om indklagede var bekendt med årsagen til udskiftningen af elmåleren.

Da indklagede som professionelt elforsyningsselskab to gange har begået alvorlige fejl ved ikke at opdage fejltilslutningen af elmåleren, finder nævnet, at indklagede under disse omstændigheder selv må bære en stor del af risikoen for, at det fulde/korrekte elforbrug ikke er blevet registreret og faktureret.

Nævnet finder herefter, at parternes mellemværende bør opgøres efter bestemmelsen i netbenyttelsesaftalens § 6.16, således at indklagede kun kan kræve efterbetaling for det aktuelle forbrugsår (2006) og foregående år (2005).

Det er ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at fastlægge, hvornår de ikke registrerede og betalte antal kWh rent faktisk er forbrugt i perioden. Indklagede er derfor forpligtet til først at foretage en lineær beregning af det manglende registrerede forbrug for årene, og det antal kWh, der er beregnet til at tilhøre forbrugsårene før 2005 skal krediteres.

Hent afgørelsen her (pdf)

Dato for afgørelse:: 09. juli 2007

Sagsnummer:: 4/1920-0101-0201

Sidst opdateret: 09. juli 2007