Skip navigation

Udtrædelsesgodtgørelse

Med dette tema vil vi informere om den praksis, der efterhånden er blevet fastlagt af nævnet. Fjernvarmeværker og forbrugere kan her blive klogere på, hvordan denne praksis er opstået, og hvordan nævnet vurderer betingelserne i de enkelte sager.

Opsiger du din aftale med dit fjernvarmeværk om levering af fjernvarme, kan fjernvarmeværket under visse omstændigheder opkræve en godtgørelse for din udtrædelse af fjernvarmeværket. Dette kaldes også udtrædelsesgodtgørelse.

Klager vedrørende udtrædelsesgodtgørelse er en tilbagevendende problemstillinger i nævnets sager på varmeområdet.

Hvad er udtrædelsesgodtgørelse?

Hvis en varmeforbruger ønsker at stoppe med at aftage fjernvarme fra sit fjernvarmeværk, skal forbrugeren opsige sin aftale med værket. Dette kaldes også at ”udtræde” af værket. En udtrædelse vil typisk komme på tale, hvis en forbruger ønsker at overgå til anden varmekilde som fx jordvarmeanlæg, elvarme eller naturgas.

Vælger en forbruger at udtræde af fjernvarmeværket, vil værket i visse tilfælde opkræve en godtgørelse fra forbrugeren som en kompensation for forbrugerens udtrædelse fra det fællesskab, som værket er etableret på. Denne godtgørelse kaldes ”udtrædelsesgodtgørelse”. Forbrugeren skal herefter betale sin forholdsmæssige andel af værkets gæld på udtrædelsestidspunktet.

Et krav om udtrædelsesgodtgørelse kan variere meget, men kan erfaringsmæssigt være alt fra 10.000 kr. til 100.000 kr., som den enkelte forbruger skal betale. Hertil vil typisk også komme omkostninger forbundet med udtrædelse som fx fraskæring af stikledning, nedtagelse af måler mv.

Som forbruger bør du overveje og undersøge mulighederne for, om du vil blive mødt med et krav om udtrædelsesgodtgørelse. Hvis det er tilfældet, bør du inddrage dette i vurderingen af, om det stadig kan betale sig at udtræde af værket til fordel for en anden varmekilde.

Historien bag udtrædelsesgodtgørelse

Oprindeligt indførte man ved stiftelsen af et stort antal af fjernvarmeværker en bestemmelse i fjernvarmeværkernes vedtægter om 20 års aftagepligt for andelshavere. Man kunne således som fjernvarmekunde tilmelde sig værket forholdsvis billigt, men samtidig forpligtede man sig til at bruge fjernvarme i en periode på mindst 20 år. Vilkåret var nødvendigt for fjernvarmeværkerne af hensyn til en forsvarlig låneoptagelse og stabil drift.

I 1984 traf Gas- og Varmeprisudvalget og Monopolankenævnet en afgørelse om, at vilkåret om 20 års uopsigelighed var urimeligt. Den 20-årige pligt til at være medlem af et fjernvarmeværk og bruge fjernvarmeværkets varme blev derfor ophævet. Afgørelsen skabte i stedet en mulighed for, at en forbruger kunne opsige og forlade fjernvarmeværket som kunde (udtrædelse). Hvis man ønskede at udtræde, indebar det, at man kunne blive pålagt at betale en godtgørelse til fjernvarmeværket. Højesteret har i en dom fra 1987 fastslået, at et vilkår om 20 års uopsigelighed er urimeligt. På denne måde opstod begrebet udtrædelsesgodtgørelse.

Frem til 2004 behandlede Energitilsynet (som afløste Gas- og Varmeprisudvalget) sager fra forbrugere om et fjernvarmeværks opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse hos forbrugeren. Energitilsynet vurderede, om betingelserne for, at værket kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse, var opfyldt i de enkelte sager. Der udviklede sig herefter en praksis på området.

Siden 2004, hvor Ankenævnet på Energiområdet blev etableret, er nævnet kompetent til behandle klager over et fjernvarmeværks opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse hos forbrugeren.

Hvilke betingelser skal være opfyldt for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse?

Et fjernvarmeværks adgang til at opkræve betaling af udtrædelsesgodtgørelse hos en forbruger er efter praksis betinget af følgende:

  1. Fjernvarmeværket skal have hjemmel til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse i leveringsbestemmelserne (for andelsselskaber evt. i andelsvedtægterne).
  2. Leveringsbestemmelserne og/eller andelsvedtægterne skal være anmeldt til Forsyningstilsynet.
  3. Den ledigblevne kapacitet, der opstår ved forbrugerens udtræden, må ikke kunne afsættes til anden side i det eksisterende forsyningsnet.
  4. Er ovenstående tre betingelser opfyldt, skal det foretages en rimelighedsvurdering af, om det i den konkrete situation vil være urimeligt at fastholde kravet om udtrædelsesgodtgørelse.

Betingelserne om hjemmel og anmeldelse til Forsyningstilsynet

Det er et krav, at der i parternes aftale er hjemmel til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse. Typisk vil et vilkår herom fremgå af værkets leveringsbestemmelser og/eller vedtægter. En stor del af fjernvarmeværker er organiseret som forbrugerejede andelsselskaber, og kunderne har dermed status som andelshavere og er derfor omfattet af vedtægterne.

Leveringsbestemmelserne og/eller vedtægterne skal være anmeldt til Forsyningstilsynet for at være gældende. Dette er en gyldighedsbetingelse efter varmeforsyningsloven. Nævnet har i en sag vurderet, at et fjernvarmeværk ikke kunne opkræve udtrædelsesgodtgørelse, fordi fjernvarmeværket ikke havde anmeldt vedtægterne til Forsyningstilsynet. Læs nævnets afgørelse af 28. november 2012 i sag 12/07895.

Hvis fjernvarmeværkets leveringsbestemmelser og/eller vedtægter er anmeldt til Forsyningstilsynet, er de som udgangspunkt gyldige og dermed gældende i aftaleforholdet mellem forbrugeren og fjernvarmeværket.

Nævnet har ikke kompetence til at vurdere, om anmeldte leveringsbestemmelser eller vedtægter er urimelige, da kompetencen hertil er udlagt til Forsyningstilsynet efter reglerne i varmeforsyningsloven.

Betingelsen om ledigbleven kapacitet

Den økonomiske begrundelse for at tillade opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er at sikre, at de øvrige forbrugere, der fortsat køber fjernvarme fra fjernvarmeværket, ikke bliver påført en økonomisk byrde ved, at en forbruger udtræder af værket. Dette hensyn betegnes som ”princippet om at rydde økonomisk op efter sig”.

Hvis en forbruger udtræder af et fjernvarmeværk, og fjernvarmeværket ikke kan afsætte den ledigblevne kapacitet, der opstår ved forbrugerens udtræden, til anden side, vil de øvrige forbrugere i fjernvarmeværket blive påført en økonomisk byrde. I overensstemmelse med ”princippet om at rydde økonomisk op efter sig” har fjernvarmeværker herefter ret til betaling af udtrædelsesgodtgørelse fra den udtrædende forbruger, hvis denne betingelse er opfyldt.

Når det skal vurderes, om fjernvarmeværket kan afsætte den ledigblevne kapacitet til anden side, kigger nævnet bl.a. på, (i) hvor stor en kapacitet forbrugeren efterlader sig i forhold til værkets samlede område (opgøres typisk i m2), (ii) om fjernvarmeværket har været udsat for mange udtrædelser over de senere år, (iii) om værket har set en tilgang af kunder over de senere år, (iv) om distributionsnettet, som forbrugeren er tilsluttet, er fuldt udbygget, eller om der er mulighed for udvidelse, og (v) om der er konkrete planer for udvidelse af det net, forbrugeren er tilsluttet.

Hvis det vurderes, at det er muligt for fjernvarmeværket at afsætte den ledigblevne kapacitet, der opstår ved forbrugerens udtræden, til anden side, vil fjernvarmeværket ikke blive nødlidende ved forbrugeren udtræden. Fjernvarmeværket vil herefter ikke have ret til betaling af udtrædelsesgodtgørelse.

Se nævnets afgørelse af 7. maj 2020 i sag 19/08532, hvor nævnet fandt, at det var muligt for fjernvarmeværket at afsætte den ledigblevne kapacitet til anden side.

Den samlede rimelighedsvurdering

Er betingelserne vedrørende 1) hjemmel, 2) anmeldelse til Forsyningstilsynet og 3) afsættelse af ledigbleven kapacitet opfyldt, vurderer nævnet herefter, om det i den konkrete situation vil være urimeligt at fastholde kravet om udtrædelsesgodtgørelse.

Østre Landsret fastslog i en dom af 21. maj 2019, at der ikke kan stilles krav om, at fjernvarmeværket ikke må være økonomisk veldrevet, men at det kan indgå som et moment i en rimelighedsvurdering, at et fjernvarmeværk er veldrevet.

Udgangspunktet er, at der kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse, hvis der er tale om et såkaldt nødlidende værk, der har en sårbar økonomi, høje varmepriser og ikke har mulighed for at udvide nettet og/eller tiltrække nye forbrugere. I modsat fald vil de øvrige tilbageværende forbrugere skulle ”dække ind” for den udtrædende forbruger, hvilket typisk vil give udslag i højere varmepriser.

Som nævnt ovenfor er den økonomiske begrundelse for at tillade opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse at sikre, at de øvrige forbrugere, der fortsat køber fjernvarme fra fjernvarmeværket, ikke bliver påført en økonomisk byrde ved, at en forbruger udtræder af værket.

Hvis et fjernvarmeværks økonomi ikke bliver berørt af en forbrugers udtræden, fordi værket generelt set har en god økonomi, vil de øvrige forbrugere som udgangspunkt ikke blive påført en økonomisk byrde ved forbrugerens udtræden. Er dette tilfældet, kan det konkret vurderes, at fjernvarmeværket ikke har ret til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse hos forbrugeren, idet det ville være urimeligt i den konkrete situation.

Nævnet vil typisk se på fjernvarmeværkets priser og overordnede økonomiske situation, herunder størrelsen på fjernvarmeværkets gæld.

 

KUNNE DU BRUGE SIDEN?