Omkostninger forbundet med udtrædelse af fjernvarmeværk
Når du opsiger din aftale med dit fjernvarmeværk, vil du typisk være forpligtet til at betale de faktisk omkostninger forbundet med at afkoble din varmeforsyning fra fjernvarmenettet. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan nævnet vurderer klager om fjernvarmeværkers opkrævning af omkostninger i forbindelse med opsigelse af fjernvarmeaftaler.
Hvis du ønsker at stoppe med at aftage fjernvarme fra dit fjernvarmeværk, fordi du fx vælger at overgå til en anden opvarmningsmetode, skal du typisk betale for omkostningerne forbundet med din udtrædelse af fjernvarmeværket.
Omkostningerne vil ofte bestå af de udgifter, der er forbundet med afkoblingen fra fjernvarmenettet, herunder udgifterne til arbejdet forbundet med at foretage afkobling af din stikledning og eventuel fjernelse af stikledning.
Et fjernvarmeværks adgang til at opkræve betaling for omkostningerne forbundet med en forbrugers udtrædelse er efter nævnets praksis betinget af følgende:
- Fjernvarmeværket skal som udgangspunkt have hjemmel til opkrævning af de pågældende omkostninger i fjernvarmeværkets leveringsbestemmelser (for andelsselskaber evt. i andelsvedtægterne), og leveringsbestemmelserne og/eller vedtægterne skal være anmeldt til Forsyningstilsynet.
- De omkostninger, fjernvarmeværket opkræver hos forbrugeren, skal være udtryk for de faktiske omkostninger (kostægte omkostninger). Alternativt skal de takster, som fjernvarmeværket opkræver forbrugeren efter, fremgå af et prisblad, som er anmeldt til Forsyningstilsynet.
- Har værket givet forbrugeren en overslagspris på omkostningerne i forbindelse med udtrædelse, skal den endelige pris ligge inden for rammerne af overslagsprisen.
Nedenfor kan du læse om de enkelte betingelser og nævnets praksis herom.
Kravet om hjemmel og anmeldelse til Forsyningstilsynet
Et fjernvarmeværks leveringsbestemmelser og/eller vedtægter er en del af forbrugeren og fjernvarmeværkets aftalegrundlag. Det betyder også, at de vilkår, der fremgår af fjernvarmeværkets leveringsbestemmelser og/eller vedtægter, er direkte gældende i kundeforholdet mellem forbrugeren og fjernvarmeværket.
At fjernvarmeværket som udgangspunkt skal have hjemmel i leveringsbestemmelserne eller evt. vedtægterne til opkrævning af omkostninger forbundet med udtrædelse betyder, at det skal fremgå af leveringsbestemmelserne eller evt. vedtægterne, at fjernvarmeværket er berettiget til at opkræve omkostninger forbundet med forbrugerens udtrædelse af værket.
Eksempel på tekst i leveringsbestemmelser:
På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
- Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende fjernvarmeværket.
- Fjernvarmeværkets omkostninger ved eventuel fjernelse af fjernvarmeværkets ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning.
For at leveringsbestemmelserne og/eller vedtægterne er gyldige, skal de være anmeldt til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 21, stk. 3. Er leveringsbestemmelserne eller vedtægterne ikke anmeldt til Forsyningstilsynet, er de ikke gyldige og dermed ikke gældende.
Selv om fjernvarmeværker som udgangspunkt skal have hjemmel til at opkræve omkostninger forbundet med forbrugeres udtrædelse, har nævnet tidligere fundet, at et vilkår om dækning af udgifter i forbindelse med udtrædelse ikke er så byrdefuldt, at det kræver en udtrykkelig aftale i skriftlige leveringsbestemmelser. I nævnets afgørelse af 24. juni 2015 (i sag 14/09689) udtalte nævnet således følgende:
”Efter andelsselskabets vedtægter er varmeværket berettiget til at kræve et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen og nedtagelse af måler. Dette vilkår findes ikke at være et så byrdefuldt vilkår for levering til ikke-andelshavere, at det kræver en udtrykkelig aftale i skriftlige leveringsbestemmelser.
Forbrugeren skal derfor betale, hvad der under hensyn til arbejdets art og beskaffenhed, gængs pris ved denne type arbejde samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, jf. princippet i købelovens § 72.”
› Læs hele afgørelsen i sag 14/09689 (pdf)
I udgangspunktet skal fjernvarmeværket således have hjemmel til at opkræve forbrugeren for udgifter forbundet med udtrædelse, men konkrete omstændigheder kan føre til, at værket er berettiget til at opkræve de pågældende udgifter uden en direkte hjemmel.
Kravet om kostægte omkostninger eller anmeldt takst
Fjernvarmeværker skal drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, jf. § 20, stk. 1 og 2, i varmeforsyningsloven.
Det betyder, at fjernvarmeværkers priser skal afspejle de omkostninger, som den enkelte aftager medfører for fjernvarmeværket (kostægthed). Dette gælder også for engangsudgifter, som opstår i forbindelse med en forbrugers udtrædelse som fx udgifter til afkobling.
Fjernvarmeværker har ofte aftaler med underentreprenører, der udfører en del af arbejdet i forbindelse med afkobling af fjernvarmenettet. Hvis fjernvarmeværket viderefakturerer den pris, som fjernvarmeværket faktisk er blevet opkrævet af underentreprenøren, har værket faktureret forbrugeren for de faktiske omkostninger, som forbrugeren har påført værket. En sådan opkrævning vil grundlæggende anses som ”kostægte” i overensstemmelse med varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip.
Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om fjernvarmeværkets opkrævning er ”kostægte”.
Hvis værket til Forsyningstilsynet har anmeldt en bestemt pris eller takst vedrørende omkostningerne forbundet med udtrædelse, er værket berettiget til at opkræve forbrugeren i overensstemmelse med denne pris/takst. Nævnet er ikke kompetent til at vurdere, om en sådan pris/takst er urimelig, da kompetence hertil er udlagt til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.
Hvis prisen/taksten i fjernvarmeværkets prisblad/takstblad er lavere end den pris, som fjernvarmeværket faktisk har opkrævet forbrugeren, har forbrugeren ret til at få nedsat opkrævningen, således at den afspejler den lavere pris, der fremgår af prisbladet.
Dette var tilfældet i sag 20/05170, hvor nævnet bl.a. udtalte følgende i sin afgørelse af 7. oktober 2020:
”Nævnet konstaterer dog, at det fremgår af værkets takstblad for 2020, at prisen for nedtagning af måler er 600 kr. ekskl. moms (750 kr. inkl. moms), men at forbrugeren er blevet opkrævet 797 kr. ekskl. moms (996,25 kr. inkl. moms) for 1 times arbejde vedr. nedtagning af måler. Værket har således opkrævet 246,25 kr. inkl. moms for meget for nedtagning af måler.
Nævnet finder derfor, at opkrævningen på 34.483,13 kr. skal nedsættes med 246,25 kr., således at forbrugeren alene opkræves 34.236,88 kr.”
› Læs hele afgørelsen i sag 20/05170 (pdf)
Prisoverslag og faktisk pris
Hvis fjernvarmeværket har givet forbrugeren en overslagspris på omkostningerne forbundet med udtrædelsen, skal den endelige pris ligge inden for rammerne af overslagsprisen.
Det beror på en konkret vurdering, om den endelige pris er inden for rammerne af overslagsprisen.
I sag 19/15961 fandt nævnet, at den endelig pris var inden for rammerne af overslagsprisen. Nævnet udtalte følgende i sin afgørelse af 31. august 2020:
”Nævnet bemærker, at værket ved e-mail af 28. februar 2019 til forbrugeren oplyste forbrugeren om en overslagspris på 26.375 kr. + moms for det forestående arbejde, og at den endelig pris på 32.538,63 kr. således ligger inden for rammerne af overslagsprisen.”