Skip navigation

Strømsvigt – hvad skal du være opmærksom på?

20. december 2019

Hvis du oplever et strømsvigt, så husk at kontakte netselskabet, før du kontakter en elektriker. Skulle der være en fejl på din elforsyning, som netselskabet er ansvarlig for, er det vigtigt, at du giver netselskabet mulighed for at løse problemet først.

Ankenævnet på Energiområdet har i 2019 afgjort to sager om strømsvigt.  I begge sager krævede forbrugeren, at deres netselskab skulle hæfte for en elektrikerregning, fordi årsagen til strømsvigtet skyldtes fejl, som netselskabet havde ansvaret for.

I store træk var sagsforløbet det samme. Forbrugerne konstaterede en strømafbrydelse og kontaktede som det første en elektriker for at få løst problemet. Elektrikeren fejlsøgte installationen og konstaterede, at fejlen var netselskabets ansvar. Forbrugeren modtog efterfølgende en regning fra elektrikeren.

Ifølge nævnets afgørelser kunne forbrugerne ikke kræve, at netselskabet skulle betale elektrikerregningen, da netselskabet ikke fik mulighed for selv at løse problemet, før elektrikeren blev tilkaldt. Efter købeloven har netselskabet ret til selv først at forsøge at løse problemet. Hvis fejlen er netselskabets ansvar, vil netselskabet selv løse problemet og ikke kræve betaling herfor. Skulle fejlen ikke være netselskabets ansvar, får forbrugeren dette at vide, og kan herefter kontakte en elektriker.

Sekretariatets råd til forbrugerne er at kontakte deres netselskab, før de kontakter en elektriker.

Læs afgørelserne her:

Eksempel 1

Eksempel 2

vindmølle

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi dit navn og e-mail i henhold til persondataloven. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Kunne du bruge siden?

 

 

Afgørelser februar 2017

Ankenævnets vedtægter

afgørelser

Tur til jylland version 2.0