Skip navigation

Nye afgørelser september 2015

29. oktober 2015

Den 25. september 2015 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra elområdet.

Den første sag drejede sig om sikkerhedsstillelse på en adresse, hvor der var tilknyttet to installationer med hver sit kundenummer. Energiselskabet krævede sikkerhedsstillelse for begge kundenumre.

I perioden fra 1. februar 2014 til den 1. februar 2015 modtog forbrugeren syv rykkerskrivelser på hvert kundenummer. Forbrugeren betalte samtlige rykkergebyr.

I november 2014 sendte energiselskabet begge krav om sikkerhedsstillelse for begge kundenumre til forbrugeren. Forbrugeren klagede til energiselskabet i januar 2015 over kravene, men blev afvist. Sagen blev herefter indbragt for ankenævnet.

Nævnets afgørelse var med dissens, idet der ikke kunne opnås enighed blandt nævnsmedlemmerne. Uenigheden drejede sig om, hvorvidt forbrugerens betalingsmønster kunne begrunde en forventning om manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos forbrugeren.

Flertallet (formanden og erhvervssiden) vurderede, at betingelserne for at opkræve sikkerhedsstillelse var opfyldt. Begrundelsen var, at forbrugeren modtog adskillige rykkere, hvorfor der var tale om et betalingsmønster, hvor betalingsvilligheden må fortolkes som lav.

Mindretallet (forbrugersiden) vurderede, at betingelserne for at opkræve sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt, idet energiselskabet ikke havde lidt et tab. Forbrugeren havde betalt alle sine regninger og rykkergebyr. Der var således ikke risiko for manglende betaling af fremtidig levering af el.

Læs hele afgørelsen her.

Den anden sag omhandlede en forbruger, hvis betalinger ikke blev registreret på hans eget kundeforhold. Problemet opstod ved en fejl, da forbrugeren tilmeldte sig betalingsservice. Forbrugerens konto blev ved denne fejl tilmeldt en anden kundes kontraktnummer.

Forbrugeren modtog den 23. november 2014 en rykker fra energiselskabet. Dette kunne forbrugeren ikke forstå, da han troede, at han havde betalt sine regninger. Forbrugeren orienterede samme dag energiselskabet om, at han mente at have betalt sine regninger.

Den 28. november 2014 svarede energiselskabet, at forbrugeren havde tilmeldt sig en andens kontraktnummer. Energiselskabet henviste forbrugeren til at afmelde betalingsserviceaftalen og oplyste samtidig kontaktoplysningerne på den kunde, hvis fakturaer forbrugeren havde betalt. Forbrugeren kunne herefter rette sit krav mod ham.

Nævnet lagde vægt på, at forbrugeren straks kontaktede energiselskabet ved opdagelsen af fejlbetalingerne. Energiselskabet måtte derfor have været klar over forbrugerens fejlagtige betalinger af en anden kundes fakturaer efter denne henvendelse.

Nævnet vurderede, at forbrugerens indbetalinger ikke skete med frigørende virkning for den kunde, hvis fakturaer blev betalt. Nævnet konstaterede, at energiselskabet var forpligtet til at hjælpe forbrugeren med at tilbageføre de fejlagtige indbetalinger. Forbrugeren havde således krav på at få beløbene udbetalt af energiselskabet.

Læs hele afgørelsen her.

Den tredje sag drejede sig om reducering af elvarmesats, hvilket er en nedsættelse af en afgift der skal betales til staten. Reduceringen kan kun opnås, hvis man udelukkende bruger elopvarmning i sit hus. En reduceret elvarmesats betyder derfor, at man skal betale mindre i afgift til staten for sit elforbrug. I dette tilfælde havde forbrugeren installeret solceller på sit elopvarmede hus, hvilket gjorde sagen interessant, idet nævnet ikke tidligere har behandlet sager om elvarmesatser til huse med solcelleinstallationer.

Huset var registreret som elopvarmet i BBR-registret, og forbrugerens solcelleinstallation leverede el både til ham selv og til energiselskabet. I januar 2014 henvendte forbrugeren sig til energiselskabet, da han ikke var enig i energiselskabets beregning af elvarmesatsen. Energiselskabet afviste forbrugerens beregninger.

Nævnet besluttede, at sagen ikke skulle behandles i ankenævnet. Årsagen til dette var, at SKAT havde annonceret at der ville blive udsendt et styresignal, som havde betydning for sagens behandling. Det følger af nævnets vedtægter, at nævnet ikke har kompetence til at behandle sager, som vedrører et myndighedsområde, hvor der lovgivningsmæssigt er fastsat særlige klageadgange.

Nævnet vurderede således, at SKAT’s styresignal medførte, at sagen faldt under SKAT’s kompetenceområde, hvorfor sagen derfor ikke kunne behandles i nævnet.

Læs hele afgørelsen her.

Den fjerde sag drejede sig om telefonsalg og aftaleindgåelse. Forbrugeren mente ikke, at han ved en telefonsamtale med energiselskabet havde indgået en aftale om levering af el.

Forbrugeren deltog i en konkurrence på internettet den 23. november 2014, hvor han bekræftede sin deltagelse via SMS.  

Den 26. november 2014 modtog forbrugeren et opkald fra energiselskabet. Ifølge energiselskabet accepterede forbrugeren at indgå en aftale om levering af el. Under samtalen modtog forbrugeren en bekræftelsesmail fra energiselskabet, der linkede til en hjemmeside med en bekræftelsesknap. Forbrugeren aktiverede bekræftelsesknappen, og modtog umiddelbart herefter en velkomstmail fra energiselskabet.

Nævnet lagde til grund i sagen, at energiselskabet havde dokumenteret en udskrift af telefonsamtalen. På denne baggrund vurderede nævnet, at energiselskabet ikke havde givet forbrugeren de korrekte oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Forbrugeren blev således ikke informeret ved samtalens indgåelse, om det kommercielle formål med henvendelsen. De oplysninger som energiselskabet gav forbrugeren, var i stedet egnet til at vildlede forbrugeren i et sådant omfang, at forbrugeren ikke var klar over formålet.

Da aftalen ikke kunne anses for at være gyldigt indgået, fik forbrugeren medhold i sin klage.

Læs hele afgørelsen her.

Den femte sag omhandlede et spørgsmål om, hvorvidt en forbruger skulle hæfte med tilbagevirkende kraft for en virksomheds elforbrug. Forbrugeren var medejer af virksomheden, hvorfor energiselskabets holdning var, at forbrugeren dermed var ansvarlig for den mængde el, virksomheden havde forbrugt.

Den 25. august 2014 ophørte virksomheden på grund af manglende indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Firmaet var dog ikke selv opmærksom på denne tvangsopløsning og fortsatte derfor sin virksomhed.

Den 10. november 2014 tog energiselskabet kontakt til forbrugeren og oplyste, at virksomheden var tvangsopløst. I denne forbindelse ønskede energiselskabet, at forbrugeren skulle indsættes som privat kunde på installationsadressen.

Forbrugeren accepterede at hæfte for elforbruget for fremtiden, men afviste udtrykkeligt at hæfte med tilbagevirkende kraft. Parterne kunne ikke blive enige om, hvorvidt forbrugeren skulle hæfte med tilbagevirkende kraft eller ej. Sagen blev herefter indbragt for ankenævnet.

Det følger af nævnets vedtægter, at en sag ikke væsentligt må adskille sig fra forbrugerretlige forhold for at kunne blive behandlet i nævnet. Med udgangspunkt i dette besluttede nævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle sagen. Årsagen var, at sagen indebar en vurdering af selskabsretlige regler, særligt i forbindelse med udenlandske selskabskonstruktioner.

Læs hele afgørelsen her.

Sidst opdateret: 29. oktober 2015



Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi dit navn og e-mail i henhold til persondataloven. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Kunne du bruge siden?

 

 

Afgørelser februar 2017

Ankenævnets vedtægter

Ankenævnet anvender Min sag

Europæisk klageportal

Laboratoriebesøg i Sverige

Tur til jylland version 2.0