Skip navigation

Nye afgørelser juni 2015

08. juli 2015

Den 12. juni 2015 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De interessante sager fra dette nævnsmøde var både fra varme- og elområdet.

Varme

Den første varmesag omhandlede omkostninger ved opsigelse af fjernvarmelevering. Forbrugeren blev kunde hos værket i 2007, idet forbrugeren overtog en ejendom som allerede var tilsluttet fjernvarmenettet.

Værket accepterede forbrugerens opsigelse den 1. september 2014 med 18 måneders opsigelsesvarsel. Parterne blev herefter uenige om omkostningerne og opsigelsesvarslet i forbindelse med opsigelsen. Det var ubestridt i sagen, at forbrugeren ikke var andelshaver i varmeværket, og at han heller ikke var bundet af andelsselskabets vedtægter.

Nævnet vurderede, at værket var berettiget til at opkræve et beløb for at dække udgifterne til afbrydelse af stikledningen og nedtagelse af måleren. Dette vilkår fremgik af værkets vedtægter, som ikke fandt anvendelse over for forbrugeren. Nævnet fandt dog, at dette vilkår ikke var så byrdefuldt for levering til ikke-andelshavere, at det krævede udtrykkelig aftale i skriftlige leveringsbestemmelser.

I forhold til prisen på udgifterne, skal forbrugeren betale hvad der må anses for at være rimeligt. I denne vurdering har nævnet taget arbejdets art, den gængse pris for et sådant stykke arbejde og omstændigheder i øvrigt i betragtning. Overslagsprisen på 7.720 kr. ex moms anser nævnet ikke for at være en urimelig pris.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

Den anden varmesag drejede sig om værkets afbrydelse af varmeforsyningen. Forbrugeren var udlejer af den pågældende ejendom, som blev lejet ud frem til den 21. januar 2014. Da forbrugerens lejer fraflyttede, fik værket ikke oplysninger om en ny lejer.  Værket sendte i stedet en rateopkrævning til en anden adresse, hvor der også blev sendt øvrigt post fra værket.

Værket modtog ikke betaling for de leverede ydelser, og startede en rykkerprocedure der endte med en forsyningsafbrydelse den 10. juli 2014. Forbrugeren satte ejendommen til salg den 27. juli 2014. Regningen for forsyningsafbrydelsen sendte værket til forbrugeren.

Nævnet konstaterede, at der skal være hjemmel i gyldige leveringsbestemmelser og/ eller vedtægter for andelshavere, for at ejendomsejer kan indsættes som kunde ved en lejers fraflytning. I denne forbindelse fandt nævnet, at værket ikke havde dokumenteret, at velkomstbrevet var kommet frem til forbrugeren. Yderligere bemærkede nævnet, at værkets øvrige meddelelser til forbrugeren blev sendt til en postadresse, som ikke er forbrugerens korrekte bopælsadresse.

Da værket ikke havde sendt et velkomstbrev til forbrugeren, var der ikke tale om et gyldigt aftaleforhold mellem forbrugeren og fjernvarmeselskabet. Dette medførte også, at værket ikke havde hjemmel til at opkræve sikkerhedsstillelse for fremtidigt forbrug, og ej heller hjemmel til at afbryde forsyningen, hvis forbrugeren ikke betalte sikkerhedsstillelsen. Da forsyningsafbrydelsen var foretaget på baggrund af et ikke-kontraktmæssigt grundlag, fritog nævnet forbrugeren fra at betale samtlige omkostninger til forsyningsafbrydelse og gentilslutning.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

El

Den første elsag var tilsyneladende en standard forbrugssag, hvor tvisten normalt er, om elforbruget er faktureret korrekt, eller om det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug. Denne sag var dog en smule anderledes, da energiselskabet havde fremsat påstand om, at forbrugeren havde påvirket elmåleren via et magnetfelt.

Energiselskabet havde skiftet forbrugerens elmåler den 28. august 2014. Energiselskabet sendte en ekstra regning til forbrugeren den 1. november 2014, vedrørende regulering af strømforbruget. Elmåleren havde vist ”forkert strømretning”, hvorfor det var energiselskabets holdning, at forbruget ikke var målt korrekt. Forbrugeren havde derfor brugt mere strøm end der var faktureret.

Energiselskabet beregnede herefter et nyt forbrug baseret på den nye måler for årene 2013 og 2014. Forbrugeren gjorde dog indsigelse mod denne beregning.

Nævnet bemærkede, at hvis forbrugsfaktureringen skal fravige de aflæste målerstande, påhviler det energiselskabet med en til vished grænsende sandsynlighed at dokumentere, at forbrugeren skulle have forbrugt elektricitet, der ikke er registreret på elmåleren. Nævnet fandt ikke, at energiselskabet havde formået at løfte sin bevisbyrde, og forbrugeren fik derfor medhold i sit tilbagebetalingskrav.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

Den anden elsag omhandlede en uanmodet henvendelse fra et energiselskab, som påstod at have indgået en aftale om levering af el med forbrugeren. Forbrugeren var uenig med energiselskabet, og mente ikke, at der var indgået en aftale om levering af el, men derimod at energiselskabet havde udgivet sig for at være hans nuværende elselskab.

Nævnet bemærkede, at energiselskabet havde udtalt i partshøringen, at den indledende kontakt blev taget til erhvervsselskabet registreret på forbrugerens adresse. Nævnet konstaterede, at hvis energiselskabet ønskede at påberåbe sig, at henvendelsen skete i et erhvervsmæssigt øjemed, følger det af forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, at den erhvervsdrivende skal dokumentere, at den telefoniske henvendelse ikke var rettet til en forbruger. Det er i den forbindelse uden betydning, om energiselskabet vidste eller burde vide dette.

Nævnet konstaterede yderligere, at telefonhenvendelsen resulterede i en privataftale. Energiselskabet havde derfor ikke haft rimelig grund til at antage, at leveringsaftalen var bestemt til erhvervsmæssig (ikke-privat) anvendelse for forbrugeren.

Nævnet vurderede på denne baggrund, at energiselskabet ikke på tilstrækkelig vis havde dokumenteret, at den indledende telefoniske kontakt var rettet til en erhvervsdrivende og ikke til en forbruger. Aftalen var derfor ugyldig.

Afslutningsvis vurderede nævnet, at forbrugeren ikke skulle betale for den mængde strøm som forbrugeren modtog i perioden fra den 1. maj 2013 til den 31. juli 2013. Dette fremgår af forbrugeraftalelovens § 6, 2. pkt. Forbrugeren fik fuldt medhold i sine krav.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

Den tredje elsag drejede sig om korrekt afmelding og tilmelding af kundeforhold. I den konkrete situation var forbrugeren udlejer, og havde en lejer som var tilmeldt som kunde på den pågældende adresse. Lejeren fraflyttede før lejekontraktens udløb, og hun opsagde derfor sit kundeforhold hos energiselskabet den 23. december 2013 med tilbagevirkende kraft.

Da forbrugeren modtog velkomstbrevet fra energiselskabet den 10. januar 2014, gjorde han indsigelse mod at skulle hæfte med tilbagevirkende kraft.

Nævnet konstaterede, at lejeren opsagde sit kundeforhold den 23. december 2013. Ifølge energiselskabets leveringsbetingelser, er en opsigelse gyldig efter 3 arbejdsdage. Ifølge Energinet.dk’s oversigt over arbejdsdage, var lejerens opsigelse først gyldig den 2. januar 2014.

Nævnet fandt, i lyset af de få arbejdsdage i denne periode, at velkomstbrevet dateret den 10. januar 2014 var afsendt inden for rimelig tid. Forbrugeren var med rette indsat som kunde pr. 3. januar 2014. Forbrugeren fik således begrænset medhold.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

Den fjerde elsag tog sit udgangspunkt i et krav om sikkerhedsstillelse. Forbrugeren havde i perioden fra den 31. oktober 2013 til den 31. oktober 2014, modtaget syv rykkerskrivelser, hvoraf to var lukkevarsler. Energiselskabet havde derfor fremsat krav om sikkerhedsstillelse for betaling af fremtidig levering af el.

Forbrugeren overgik til månedsvis afregning og betalingsservice, efter modtagelse af kravet om sikkerhedsstillelse.

Sagen blev afgjort via en dissens afgørelse der lød på følgende:

Flertallet vurderede, at kriterierne for at opkræve sikkerhedsstillelsen var opfyldt. Der blev i denne vurdering lagt vægt på de syv rykkerskrivelser og to lukkevarsler. Dette betalingsmønster måtte således ses som lav betalingsvillighed. Flertallet mente ikke, at overgangen til månedsvis afregning og betalingsservice skulle tillægges afgørende betydning.

Mindretallet vurderede, at kriterierne for at opkræve sikkerhedsstillelse ikke var opfyldt. Forbrugeren havde således altid betalt sine regninger. Energiselskabet havde ikke lidt et tab, hvorfor det måtte lægges til grund, at der ikke var en risiko for fremtidig betaling for levering af el. Mindretallet tillagde det afgørende betydning, at forbrugeren var overgået til månedsvis afregning og betalingsservice.

Forbrugeren fik ikke medhold.

Læs hele afgørelsen her (pdf).

Sidst opdateret: 08. juli 2015



Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi dit navn og e-mail i henhold til persondataloven. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Kunne du bruge siden?

 

 

Afgørelser februar 2017

Ankenævnets vedtægter

Ankenævnet anvender Min sag

Europæisk klageportal

Laboratoriebesøg i Sverige

Tur til jylland version 2.0