Skip navigation

10. marts 2015

Den 6. februar 2015 afholdt Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De interessante sager fra dette nævnsmøde var alle på elområde

Den første sag drejede sig om, hvorvidt en forbruger havde afmeldt sit kundeforhold korrekt. Forbrugeren boede i et hus, der var opdelt i to dele. Den ene del blev brug til arkitektvirksomhed (den del som klagen omhandlede), og den anden del blev brugt til privat bolig. Da forbrugeren gik på efterløn i 2010, stod arkitektdelen herefter tom.

I mail af den 22. oktober 2012 afviste energiselskabet endeligt at frigøre forbrugeren fra kundeforholdet med den begrundelse, at der ikke kunne indsættes en ny forbruger på adressen. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 3. april 2013.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgår i energiselskabets leveringsbetingelser, at installationen kan nedtages, hvis der ikke er en ny ejer til at overtage målepunktet. På denne baggrund valgte nævnet at fritage forbrugeren fra elforbruget efter den 22. oktober 2012. Nævnet valgte denne dato, da energiselskabet på dette tidspunkt anerkendte forbrugerens opsigelse.

Nævnet fritog dog ikke forbrugeren fra at hæfte for abonnementet, da installationen ikke blev nedtaget. Forbrugeren hæftede derfor for abonnementet frem til den 3. april 2013, da der på dette tidspunkt kom en ny ejer.

Forbrugeren fik således delvist medhold.
Læs mere her.

Den anden sag handlede om forbrugeraftalelovens regler om uanmodet henvendelse. Herunder om forbrugeren havde givet tilladelse til, at selskabet måtte ringe til forbrugeren.

Energiselskabet kontaktede den 28. marts 2014 forbrugerens søn. Han havde deltaget i en konkurrence, hvor han havde givet tilladelse til et opkald fra energiselskabet. Sønnen oplyste energiselskabet om, at det var hans mor (forbrugeren), som stod for elregningen. Hun overtog herefter samtalen.

Parterne var uenige om hvad, der blev aftalt i denne samtale. Energiselskabet mente, at forbrugeren havde indgået en aftale om levering af el. Forbrugeren var ikke enig i dette.

Den 12. maj 2014 afviste forbrugeren i en mail til energiselskabet, at hun skulle have bekræftet aftalen, eller overhovedet have indgået den. Energiselskabet afviste forbrugerens indsigelse.

Nævnet vurderede, at energiselskabet havde ret til at kontakte sønnen, da han havde givet tilladelse til et opkald fra energiselskabet i en konkurrence. Dog var denne tilladelse personlig og omfattede derfor kun sønnen. Når sønnen oplyste, at det var forbrugeren, som var den registrerede elkunde på adressen, burde energiselskabet have afsluttet samtalen.

Med denne begrundelse vurderede nævnet, at aftalen var ugyldig. Nævnet anførte, at energiselskabets fremgangsmåde er en omgåelse af forbrugeraftalelovens § 6.

Forbrugeren fik således medhold.
Læs mere her.

Den tredje sag drejede sig om et diskriminerende krav om sikkerhedsstillelse.

Forbrugeren var en norsk statsborger, der havde opnået tilladelse til at købe sommerhus i Danmark. Forbrugeren blev kunde på adressen den 16. april 2014. Seks dage efter bad energiselskabet hende om at stille sikkerhed for betaling af fremtidig levering af el.

Energiselskabet begrundede kravet med, at når forbrugeren ikke havde et dansk cpr-nummer, kunne forbrugeren ikke identificeres. Når energiselskabet ikke kunne identificere forbrugeren, var der risiko for manglende betaling for fremtidig levering af el.

Da forbrugeren var uenig i dette, klagede hun til energiselskabet over kravet. Energiselskabet afviste klagen og fastholdt kravet om sikkerhedsstillelse.

Forbrugeren foreslog energiselskabet at lade forbrugerens sambo stå som kunde, da han havde et dansk cpr-nummer. Energiselskabet svarede, at de i så fald ville kræve en lejekontrakt. Det var forbrugeren ikke indstillet på.

Nævnet vurderede, at kravet om sikkerhedsstillelse var diskriminerende og dermed i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 4. Det fremgår af denne bestemmelse, at elforsyningsvirksomheder blandt andet skal stille deres ydelser til rådighed på ikke diskriminerende vilkår.

Nævnet begrundende afgørelsen med, at forbrugeren ikke på noget tidspunkt havde udvist et dårligt betalingsmønster. Nævnet anførte også, at manglende cpr-nummer ikke begrunder en sådan fremtidig risiko for manglende betaling, som ordlyden i loven kræver.

Forbrugeren blev derfor fritaget fra at stille sikkerhed for fremtidig betaling af el.
Læs mere her.

 

Sidst opdateret: 10. marts 2015



Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi dit navn og e-mail i henhold til persondataloven. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Kunne du bruge siden?

 

 

Afgørelser februar 2017

Ankenævnets vedtægter

Ankenævnet anvender Min sag

Europæisk klageportal

Laboratoriebesøg i Sverige

Tur til jylland version 2.0