Skip navigation

Andelshaver status eller ej ?

Afgørelse

23. oktober 2012

Er en køber af en ejendom andelshaver i et varmeværk, når andelsselskabets vedtægter ikke er tinglyst?

I 2010 behandlede ankenævnet nogle sager om udtrædelsesgodtgørelse fra fjernvarmeværker, der er andelsselskaber. Sagerne rejste spørgsmålet om, hvorvidt købere af en ejendom automatisk indtrådte som andelshavere i fjernvarmeværket, når det var organiseret som et andelsselskab.

 

Typisk har det i salgspapirer mv. kun været oplyst, at ejendommen blev forsynet med fjernvarme. Derimod har andelsselskabets vedtægter, hvoraf det oftest fremgår, at ejendomsejeren har pligt til at være andelshaver. Det har hidtidig været opfattelsen, at det ikke er nødvendigt, at andelsselskabets vedtægter er tingslyst på ejendommen.

 

Spørgsmålet er en rækker sager er derfor blevet rejst, om en godtroende ejendomskøber også uden tinglysning er forpligtet til at være andelshaver. Det kan være afgørende for, på hvilke vilkår kunden får leveret fjernvarme, og særligt har det betydning, hvis kunden vil opsige forsyningsaftalen.

 

I mange andelsselskaber er det sådan, at leveringsbestemmelserne står i andelsselskabets vedtægter, herunder reglerne om betaling af udtrædelsesgodtgørelse.

 

Ankenævnet har i en række sager i 2010 i overensstemmelse med, hvad der var gængs opfattelse, lagt til grund, at en køber af fast ejendom, der er forsynet med fjernvarme, overtager ejendommens rettigheder og forpligtelser i relation til fjernvarmeforsyningen, herunder bliver underlagt bestemmelserne i anmeldte vedtægter og leveringsbetingelser. Køberen indtrådte derfor i varmeværkets forsyningsområde som andelshaver, også selv om vedtægter mv. ikke er tinglyst på ejendommen, jf. herved principperne i tinglysningslovens § 4.

 

Når ejendommen således er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg og fortsat kunne blive forsynet fra varmeforsyningsanlægget, hvis ejeren ønskede det, var udgangspunktet, at der skulle betales udtrædelsesgodtgørelse efter vedtægternes bestemmelser.

Ny praksis fra Vestre Landsret!

Vestre Landsret har 2 domme fra juni 2011 og september 2012 forkastet den hidtidige opfattelse.

 

I begge sager er ejerne frifundet for at betale udtrædelsesgodtgørelse. Landsretten fandt, at ejerne ikke kan pålægges at være andelshaver, når forpligtelsen hertil ikke var tinglyst på ejendommen.

 

Både byretten og landsretten lægger vægt på, om ejer har været og fortsat er i god tro om, hvorvidt han anses for at være andelshaver. Det vil derfor i fremtiden også skulle indgå i vurderingen af sager om udtrædelsesgodtgørelse, om kunden gennem længere periode har eller burde vide, at han blev anset for at være andelshaver.

 

I de konkrete sager anføres bl.a., at:

 

· Ejeren har ikke fået overdraget den oprindelige aftale om fjernvarmelevering til ejendommen.

 

· Ejeren har ikke modtaget værkets vedtægter, almindelige leveringsbestemmelser mv.

 

· Ejeren har ikke modtaget et ”Velkomstbrev” fra fjernvarmeværket.

 

· Der er ikke tinglyst byrder på ejendommen.

 

Det er endnu ikke afklaret, om dommen evt. kommer til prøvelse i Højesteret.

 

Ankenævnet ændrer praksis!

 

Nu har ankenævnet truffet sin første afgørelse efter landsretsdommene. Ankenævnet har valgt at følge den nye praksis fra Vestre Landsret. Da forbrugeren således ikke var andelshaver, var varmekunden ikke omfattet af forpligtelsen i vedtægten til at betale udtrædelsesgodtgørelse. Forbrugeren skulle derfor ikke ved sin opsigelse af aftalen betale en andel af andelsselskabets restgæld. 

Sidst opdateret: 23. oktober 2012

Stempel