Skip navigation

Netabonnement - DONG's manglende varsling af prisforhøjelse

Afgørelse

17. december 2007

DONG Energy var ikke forpligtet til at varsle om prisforhøjelsen

Klagesagen angår spørgsmålet om, i hvilket omfang indklagede som elnetselskab er forpligtet til at give kunderne et individuelt, forudgående varsel om forhøjelse af abonnementsprisen, og i givet fald med hvilket tidsmæssigt varsel.

Klagesagen angår derimod ikke spørgsmålet om berettigelsen for forhøjelsen af abonnementsprisen, da dette spørgsmål er omfattet at Energitilsynets tilsynsforpligtelse efter elforsyningsloven.

Fusionen

Indklagede - DONG Energy - blev dannet i 2006 som resultatet af en sammenlægning af flere selskaber - bl.a. DONG og Københavns Energi.

Den 10. februar 2005 indgik DONG og Københavns Kommune aftale om forventet køb af Københavns Energis el-aktiviteter. Den samlede pris for el-aktiviteterne var aftalt til 4,7 mia. kr.

14. marts 2006 blev sammenlægningen godkendt af EU Kommissionen. Den 1. maj 2006 havde DONG Energy endeligt gennemført aktiekøbsaftalerne med Københavns Kommune om overtagelse af Københavns Energis el-aktiviteter.

I forbindelse med fusionen sendte Københavns Energi i juni 2006 et orienterings brev ud til sine kunder om betydningen af fusionen i relation til udskrivelse af fakturaer.

I juni 2006 besluttede indklagede at gennemføre en abonnementsstigning fra DKK 150,00 pr. år inkl. moms til DKK 810,00 pr. år inkl. moms.

Indklagede anmeldte den 28. juni 2006 abonnementsstigningen til Energitilsynet. Energitilsynet regulerer elnetselskabers (herunder indklagedes) indtægter vha. såkaldte indtægtsrammer.

Abonnementsstigningen blev offentliggjort på indklagedes hjemmeside den 30. juni 2006 og trådte i kraft den 1. juli 2006.

Energitilsynet har i september 2006 anmodet indklagede om en redegørelse for den store stigning i abonnementsbetalingen pr. 1. juli 2006. Indklagede har fremsendt en redegørelse den 27. september 2006 om forhøjelsen af abonnementet for elmålere pr. 1. juli 2006.

Indklagede har i mellemtiden - løbende i forhold til de enkeltes forbrugeres tidspunkt for slutafregning - påbegyndt opkrævningen af abonnementsstigningen hos indklagedes forbrugere.

Klager har tidligere været kunde i Københavns Energi, men flyttede som alle andre kunder automatisk over i indklagedes selskaber, KE Elnet A/S, nu DONG Energy City Elnet, og KE Kunde A/S, nu DONG Energy City Forsyning, da indklagede overtog det tidligere Københavns Energis el-aktiviteter. Fra den 22. december 2005 til den 30. maj 2006 var klager således kunde i Københavns Energi. Fra 1. juni 2006 og frem har klager været kunde hos DONG Energy.

Klager har modtaget en årsopgørelse for el dateret 9. januar 2007. Årsopgørelsen vedrører perioden 22. december 2005 til 17. december 2006.

Den pågældende årsregning indeholdt bl.a. et målerabonnement på 364,60 kr. Klager henvendte sig den 23. januar 2006 til indklagede pr. mail med bemærkning om, at der måtte være sket en fejl i årsopgørelsen, da målerabonnementet lød på 364,60 kr., hvor der for tilsvarende periode sidste år kun blev opkrævet 97,96 kr.

Indklagede besvarede 24. januar 2006 henvendelsen fra klager med kommentar om, at netabonnementet pr. 1. juli 2006 (tidligere målerabonnement) var blevet hævet fra 150 kr. til 810 kr. årligt. Indklagede forklarede bl.a., at det skyldtes, at Københavns Energi havde valgt i mange år at lægge basisomkostningerne ved at være kunde på kWh-prisen (selve energien). Men indklagede ønskede fremover, at alle kunderne skulle betale det, som det administrativt koster at være kunde i KE Elnet's område. De 810 kr. afspejler dermed nu det, det koster at håndtere måleren, afregningen og kundeservicen. Indklagede afsluttede sin besvarelse med, at det blev offentliggjort på selskabets hjemmeside.

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at foranstående sagsfremstilling er et resumé af parternes oplysninger til ankenævnet. Ved nævnets vurdering af sagen har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen.

Ankenævnet finder anledning til at fastslå, at ankenævnet ikke kan tage stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang indklagede er berettiget til at ændre prisberegningsmetoden for netabonnementet og dermed opkræve en forhøjet abonnementspris. Dette spørgsmål henhører under Energitilsynet og er omfattet af tilsynsforpligtelsen efter elforsyningsloven.

Ankenævnet lægger derfor forudsætningsvis til grund, at indklagedes ændrede prisberegningsmetode og den deraf udregnede forhøjede abonnementspris er i overensstemmelse med elforsyningslovens regler.

Ankenævnet kan derfor alene i denne og de tilsvarende klagesager vurdere spørgsmålet om, i hvilket omfang indklagede som elnetselskab har været forpligtet til at give kunderne et individuelt, forudgående varsel om forhøjelse af abonnementsprisen, samt hvilket civilretligt, økonomisk krav, forbrugerne eventuelt kan rejse mod indklagede ved manglende forudgående varsling.

Indklagedes ændrede metode for beregning af netabonnementsprisen har fået den virkning, at den enkelte forbruger er blevet præsenteret for en stigning af abonnementsprisen fra 150 kr. årligt inkl. moms - som tidligere fastsat af Københavns Kommune som ejer af elforsyningen - til nu 810 kr. årligt inkl. moms som beregnet af indklagede, der har købt elforsyningsaktiviteter fra Københavns Kommune.

Ankenævnet bemærker i enighed

Kontraktforholdet mellem den enkelte slutbruger og elnetselskabet er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006 af lov om elforsyning med senere ændringer, senest lov nr. 459 af 6. juni 2006, anden relevant lovgivning, herunder navnlig lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996 af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Derudover var kontraktforholdet på det aktuelle tidspunkt tillige beskrevet i Købehavns Energi’s ”netbenyttelsesaftale”, som var anmeldt til Energitilsynet.

Efter elforsyningslovens § 24, stk. 1, har enhver ret til mod betaling at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, hvorved tillige skal forstås netadgang med henblik på at modtage elektricitet. Retskravet på netadgang kan tillige forudsætningsvis udledes af elforsyningslovens § 6, stk. 2, om forbrugernes ret til at blive forsynet med elektricitet fra en virksomhed med forsyningspligt mod betaling.

Retskravet på adgangen til det kollektive elforsyningsnet indebærer, at en elforbruger, der modtager el fra en elleverandør, herefter har indgået et kundeforhold med et netselskab i henhold til den an­meld­te netbenyttelsesaftale, medmindre denne aftale indeholder vilkår, der må anses for urimelige efter elforsyningsloven og/eller aftaleloven.

I kapitel 2 om forbrugerens stilling i elforsyningsloven fremgår det af § 6, stk. 4, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår.

I lovens § 6 a er der givet transport- og energiministeren (nu klima- og energiministeren) hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at forpligte elleverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektricitet, herunder regler om elleverandørens varsling af pris- og vilkårsændringer. Denne bestemmelse er indsat i loven med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF.

Hjemmelen er udnyttet til at udstede bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse (bekendtgørelse nr. 380 af 25. maj 2005). Det følger af forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens § 1, at forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen gælder elhandelsvirksomheder, dvs. elleverandører, men ikke netselskaber, som reguleres efter elforsyningsloven.

Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsens § 4:

”Forbrugeren skal have et passende varsel, hvis elhandelsvirksomheden agter at ændre kontraktbetingelserne. Ændring af enhedspris i aftaler om fast pris og ændring af prisberegningsgrundlag i aftaler om variabel pris anses for en ændring af kontraktbetingelserne. Forbrugeren har ret til at hæve kontrakten, hvis denne ikke accepterer de nye betingelser, som elhandelsvirksomheden har underrettet om. Elhandelsvirksomheden skal i forbindelse med underretningen orientere forbrugeren om dennes ret til at hæve kontrakten.”

I § 5 bestemmes:

”Elhandelsvirksomheden skal give forbrugeren personlig meddelelse om den samlede eventuelle prisstigning i forhold til den foregående opgørelsesperiode senest ved den førstkommende opgørelse af forbruget efter forhøjelsens ikrafttræden. Ved væsentlig prisstigning underrettes forbrugeren herom senest ved førstkommende faktura.”

Efter ankenævnets opfattelse må de ændringer i netabonnementet, som indklagede har foretaget, betegnes som en væsentlig og mærkbar omlægning af prisberegningsmetoden for abonnementet i forhold til de principper, som den tidligere netoperatør (Københavns Energi v/ Københavns Kommune) anvendte ved beregningen. Ændringen, som gennemføres på én gang og med en vis tilbagevirkende kraft i relation til opkrævningstidspunktet, kommer derfor til at fremstå som en væsentlig prisforhøjelse over for den enkelte forbruger.

Når det så samtidig kan konstateres, at indklagede efter det oplyste ikke forudgående har varslet hver enkelt kunde individuelt om de påklagede ændringer, kan dette give anledning til en forståelig frustration hos de enkelte kunder. Indklagedes handlemåde må derfor betegnes som uacceptabel kundebehandling, som indklagede på dette monopolområde ikke burde have udsat sine kunder for.

Nævnet bemærker, at Dansk Energi i sin vejledning om udformning af netbenyttelsesaftaler i punkt 8.3 anbefaler en bestemmelse om, at tarifændringer kun kan gennemføres med rimeligt varsel. Imidlertid konstaterer nævnet, at Københavns Energis netbenyttelsesaftale ikke indeholdt et krav om, at indklagede skulle varsle sine kunder ved ændringer af netbenyttelsesaftalen, ej heller ved væsentlige ændringer heraf.

Uanset at netbenyttelsesaftalen således ikke har fulgt anbefalingen fra Dansk Energi, må ankenævnet konstatere, at indklagede ikke har handlet i strid med sin egen gældende netbenyttelsesaftale.

Ligeledes konstaterer ankenævnet, at tidligere praksis ved Energitilsynet og Energiklagenævnet ikke har været helt entydig om, hvorvidt den generelle udvikling af forbrugerbeskyttelsen, herunder den europæiske styrkelse af forbrugerrettighederne på de liberaliserede markeder, indebærer, at forbrugerne har krav på et sådant forudgående varsel i den foreliggende situation.

Herefter har der blandt nævnsmedlemmerne ikke kunnet opnås enighed om den juridiske forpligtelse til at varsle individuelt og konsekvenserne af den manglende varsling.

Et flertal på 3 nævnsmedlemmer (Poul Gorm Nielsen, Lis Holst Andersen, Per Ebert)

Disse nævnsmedlemmer bemærker indledningsvis, at forbrugerhensyn i dag konstant er i fokus og har høj prioritet. Også selv om forbrugerbeskyttelseshensynene konstant udbygges ved ny lovgivning (både på nationalt og europæisk plan), kan kravet i elforsyningslovens § 6, stk. 4, om at stille sine ydelser til rådighed på gennemsigtige og rimelige vilkår ikke uden direkte lovhjemmel udstrækkes til i det konkrete tilfælde at indebære, at indklagede juridisk var forpligtet til give den enkelte forbruger et forudgående varsel.

Indklagede har derfor ikke handlet i strid med de gældende regler, aftaler eller den praksis, der er på området. Der findes derfor ikke grundlag for at anse indklagedes handlemåde med manglende individuel varsling for at være urimelig med den retsvirkning, at prisændringerne først kunne kræves betalt fra udløbet af en rimelig varslingsperiode.

Disse nævnsmedlemmer stemmer derfor for ikke at give klager medhold i det fremsatte krav om, at opkrævningen af prisforhøjelsen skal udskydes, og allerede opkrævede og indbetalte abonnementsforhøjelser skal tilbagebetales for en vis periode.

Et mindretal på 2 nævnsmedlemmer (Niels-Ole Bjerregaard og Regitze Buchwaldt

Disse nævnsmedlemmer finder det uomtvisteligt, at kravet om gennemsigtige og rimelige vilkår i elforsyningslovens § 6, stk. 4, må indebære, at en så væsentlig og mærkbar omlægning af prisberegningen for netabonnementet kræver en forudgående, individuel varsling af den enkelte kunde. Undladelse heraf må derfor betegnes som en urimelig handlemåde.

Ligeledes finder disse nævnsmedlemmer, at lovbestemmelsen må indebære, at indklagede - udover et forudgående, individuelt varsel - også burde have informeret sine kunder direkte og tydeligt i forbindelse med den førstkommende regning.

Nævnsmedlemmerne konstaterer samtidig, at brancheorganisationen Dansk Energi i sine vejledende bestemmelser om netbenyttelse har anbefalet en bestemmelse om, at tarifændringer skal iværksættes med et rimeligt varsel.

Når indklagede i sin daværende netbenyttelsesaftale har udeladt et vilkår om forudgående varsling, og indklagede specifikt har udeladt at informere sine kunder direkte og tydeligt, finder disse nævnsmedlemmer, at indklagede ikke har stillet sine ydelser til rådighed på gennemsigtige og rimelige vilkår, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 4. Indklagedes handlemåde må derfor betegnes som urimelig.

Disse nævnsmedlemmer stemmer derfor for at give klager medhold i, at indklagede ikke var berettiget til at opkræve prisforhøjelsen fra det tidspunkt, som er sket (den 1. juli 2006), men først efter at hver enkelt kunde var blevet varslet herom og efter udløbet af et passende varsel på 3 måneder. Klager har derfor et tilbagesøgningskrav mod indklagede for de allerede opkrævede og betalte prisforhøjelser.

Afslutningsvis i enighed

I relation til informationsforpligtelsen bør der efter ankenævnets mening på grund af indklagedes status som den største netoperatør på et monopoliseret område kunne stilles større etiske krav og pligt til at handle i overensstemmelse med god markedsadfærd - og dermed handle som et kundeansvarligt netselskab, når kunderne ikke, som ved fx elhandelsaftaler har mulighed for at vælge en anden ”netleverandør”.

Ankenævnet vurderer, når indklagede som den største netoperatører vælger ikke at handle i overensstemmelse med god markedsadfærd, bør elforsyningsloven ændres med henblik på at give klima- og energiministeren hjemmel til også at kunne regulere netoperatørernes leveringsvilkår (netbenyttelsesaftaler) for at sikre forbrugernes retsstilling på samme måde som for elleverandørerne.

Der træffes herefter afgørelse i overensstemmelse med flertallets opfattelse:

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet kan ikke give klager, NN, medhold i det fremsatte krav over for indklagede, DONG Energy City Elnet A/S, om, at indklagede var uberettiget til opkræve forhøjet pris for netabonnementet fra den 1. juli 2006.

Hent afgørelsen her (pdf)

Dato for afgørelse:: 17. december 2007

Sagsnummer:: 4/1920-0101-0250

Sidst opdateret: 17. december 2007