Skip navigation

Erstatning blev pålagt for ødelagte effekter som følge af kabelfejl

Afgørelse

09. juli 2007

Erstatning i kontrakt - Produktansvar - Stærstrømlovens culpaansvar med omvendt bevisbyrde - Forbruger tilkendt erstatning for skader på elprodukter, der blev ødelagt som følge af en brændt 0-leder i netselskabets kabelskab

Kort resumé

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Lørdag den 25.03.2006 gik klagers TV ud og telefonerne ”dyttede”. Klager gik straks ned til måleren i kælderen. Da klager tændte lyset i kælderen, var lysstyrken svingende. Klager konstaterede, at alle sikringer var intakte. Klager konstaterede også, at der lugtede af brændt elektronik i stuerne. 

Klager slukkede for alle grupperne og tilkaldte en elinstallatør. Elinstallatøren konstaterede i kabelskabet ved vejen, at nullederen var brændt, at ”nullederens” forbindelse til ”nulklemmen” var løs, og at en sikring var sprunget.

Installatøren foretog en midlertidig udbedring af den brændte nulleder og skiftede sikringen, som straks sprang igen. Installatøren isatte endnu en sikring, hvorefter der var strøm på.

Installatøren redegjorde for sagen til indklagede mandag morgen, som straks kørte til fejlstedet. Indklagede afmonterede stikledningen i begge ender og gennemmålte den uden at finde fejl.

Indklagede konstaterede, at der på grund af metallernes forskellige varmeudvidelseskoefficienter over tid var opstået en løs forbindelse i sammenspændingen mellem nulleder og nulklemme, og at isoleringen på nullederen var brændt/krakeleret. Indklagede oplyste, at tilsluttede tændte apparater herved vil blive udsat for overspænding.

Den 27.03.2006 forespurgte klager ved mail indklagede om, hvorvidt dennes forsikring dækkede de ødelagte elapparater. Klager havde opgjort generhvervelsesprisen til i alt 4.000 kr.

Ved mail samme dag til klager oplyste indklagede, at fejlen i skabet skyldtes en kortslutning mellem sikringsafgangens ene faseleder og nulleder, som formentlig var forårsaget af en snegl, som var kommet ind i kabelskabet. Indklagede oplyste videre, at de desværre ikke havde mulighed for at yde erstatning, hvorfor der henvistes til klagers indboforsikring.

Ved mail af 28.03.2006 gjorde klager indsigelse mod svaret mht. ansvarsfordelingen, og anmodede indklagede om en begrundelse fra dettes forsikringsselskab for, hvorfor skaderne ikke dækkes. Klager forespurgte, om ikke kabelskabet var defekt, når en snegl kunne forårsage en kortslutning, samt om hvad klager kan gøre for at samme skade ikke opstår igen.

Indklagede svarede ved mail af 30.03.2006, at klagers forsikringsselskab, såfremt det skønnede, at indklagede havde handlet erstatningspådragende, efter normal praksis måtte kontakte indklagedes forsikringsselskab, som indklagede oplyste navnet på. Indklagede anbefalede klager at være opmærksom på blinkende lys, og straks at afbryde alle elektroniske apparater ved mistanke om fejl.

Ved mail samme dag henledte klager indklagedes opmærksomhed på Energitilsynets hjemmeside med resumé af en afgørelse om et forsyningsselskabs erstatningspligt efter stærkstrømsloven.

Efter forelæggelse for sit forsikringsselskab svarede indklagede den 10. april 2006 klager således:

”…..Som tidligere oplyst, må vi fastholde, at vi i den aktuelle sag ikke har handlet ansvarspådragende, hvorfor vi ikke er erstatningsansvarlige.

Vi skal i den forbindelse henvise til stærkstrømslovens bestemmelser, hvoraf det omkring erstatningsansvar fremgår: At den der driver et elforsyningsanlæg skal erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.

Der er i denne sag omkring driften af elforsyningsanlægget ikke udvist manglende agtpågivenhed eller omhu fra vor side, ligesom der fra vor side ikke er tale om manglende omtanke eller forsømmelighed.

Skaden er således et hændeligt uheld, som vi ikke har haft mulighed for at afværge.”

Klager indbragte herefter sagen for ankenævnet ved mail af 18. april 2006.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at foranstående sagsfremstilling er et resume af parternes oplysninger til ankenævnet. Ved nævnets vurdering af sagen har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen.

Det er i sagen ikke bestridt, at de opgjorte skader skyldes, at indklagede har leveret elektricitet med overspænding til klager. Nævnet finder, at skaderne er en påregnelig følge heraf.

Spørgsmålet om erstatning må derfor vurderes efter stærkstrømsloven, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 990 af 16. december 2003.

I stærkstrømsloven er ansvarsgrundlaget culpa med omvendt bevisbyrde for den culpøse handling (præsumptionsansvar). Det hedder i lovens § 17, stk. 1, at den, der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte skade på gods, som forvoldes af anlægget, ”medmindre det oplyses, at skadelidte selv forsætligt eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.”

Det fremgår af sagen, at fejlen er sket i elskabet, der er leveringspunktet. Kablet, hvor fejlen opstod, er monteret af indklagede 9 måneder før fejlen opstod. Indklagede bærer ansvaret for, at monteringer er sket korrekt, og ikke har kunnet medføre skader.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at indklagede ved monteringen har udvist den fornødne omhu. Nævnet giver herefter klager medhold i erstatningskravet på kr. 4.825, idet nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte klagers tabsopgørelse.

Efter § 3 og § 5 i renteloven, lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002, har klager krav på at få sit erstatningskrav forrentet, når der er gået 30 dage efter den dag, da klager afsendte eller fremsendte anmodning om betaling. Kravet forrentes med en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente pr. den 1. januar eller 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %.

Klagers krav om erstatning er i hvert fald entydigt fremsat i e-mail af 28. marts 2006 til indklagede. Kravet forrentes således med morarenter fra den 27. april 2006.

Hent afgørelsen her

Dato for afgørelse:: 09. juli 2007

Sagsnummer:: 4/1920-0101-0138

Sidst opdateret: 09. juli 2007