| | 
4.5 Mere om erhvervsklager
 |
Ankenævnet kan i et vist omfang behandle klager fra erhvervsdrivende, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage i et privat kundeforhold.
Klager fra erhvervsdrivende kan opdeles i to typer: - Regningsklager – dvs. klager, hvor man mener, at det målte forbrug er forkert og ikke svarer til det faktiske forbrug. Denne type klager behandles ofte af ankenævnet, uanset om klagen indbringes af en privatperson eller af en erhvervsdrivende. Nævnet vil dog se på størrelsen og karakteren af erhvervsvirksomheden.
- Andre klager, fx klager over sen fakturering eller kontraktspørgsmål. Denne type klager behandles som udgangspunkt ikke af ankenævnet, hvis klagen indbringes af en erhvervsdrivende. Ankenævnet kan dog i særlige tilfælde beslutte at behandle disse sager fra erhvervsdrivende. Betingelsen for at nævnet kan behandle denne type sager er, at de ikke adskiller sig væsentligt fra en forbrugerklage. Disse sager skal altid undergives en konkret vurdering. Du kan læse mere herom nedenfor.
For at ankenævnet skal kunne vurdere, om en klage fra en erhvervsdrivende hører til de klager, som nævnet normalt optager til behandling, er det vigtigt, at RUBRIK C i klageformularen udfyldes. Det er også vigtigt, at det så præcist som muligt beskrives, hvad klagen drejer sig om. Husk også at oplyse CVR-nummer.
Ankenævnet kan som nævnt ovenfor kun i begrænset omfang behandle klager fra erhvervsdrivende. Dette fremgår af nævnets vedtægter § 1, stk. 6, hvor det hedder:
" Stk. 6. Ankenævnet kan behandle klager fra erhvervsdrivende, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. "
Erhvervsklager kan opdeles i to typer af klager, som behandles forskelligt. Regningsklager
er ofte omfattet af ankenævnets kompetence.
Regningsklager defineres snævert som klager, der er begrundet i, at klageren ikke kan anerkende, at det registrerede forbrug har fundet sted i det omfang, som måleren viser. Der skal altså være tale om klager, der handler om størrelsen af energiforbruget, som klageren ikke vil vedkende sig. Det betyder, at klager vedrørende eksempelvis et forbrug, der er foretaget efter fraflytning, og lignende sager falder uden for begrebet "regningsklager". Sådanne sager skal vurderes efter de aftaleretlige forhold. Ligger sagen inden for definitionen af regningsklager, kan sagen ofte behandles af ankenævnet, hvad enten der er tale om en privat klager eller en erhvervsdrivende. Karakteren og størrelsen af erhvervsvirksomheden vil dog indgå i ankenævnets vurdering af, om klagen kan behandles.
- Andre klager.
Udgangspunktet er, at nævnet ikke behandler denne type klager.
Der er to vigtige kriterier, der skal være opfyldt for, at nævnet vil behandle andre klager end regningsklager, jf. pkt. 2, fra en erhvervsdrivende: Det må først vurderes om, der er tale om en situation, som en forbruger kunne være endt i.
Hvis dette ikke er tilfældet, vil det i sig selv bringe klagen uden for nævnets område.
Det kan fx være tilfælde, hvor selve energiaftalen og en særlig erhvervspris for energiydelsen udelukkende tilbydes til erhvervsdrivende. Der kan være stillet særlige krav til aftalen i forbindelse med erhvervsaftaler, herunder krav om særlige bindingsperioder.
Sådanne sager adskiller sig fra forbrugerklager, allerede fordi der er tale om ydelser/vilkår, som ikke tilbydes til forbrugere. Den afgørende betingelse for, at en erhvervsklage vil blive behandlet i nævnet, beror på en vurdering af energiydelsens anvendelse og erhvervsvirksomhedens karakter. Fx kan nævnes blandet anvendelse, dvs. såvel privat som erhvervsmæssigt, typisk i små og mellemstore virksomheder, der drives fra privatadressen.
Ved vurderingen har følgende forhold betydning: Energiydelsen anvendes både privat og erhvervsmæssigt Størrelsen af virksomheden, herunder hvor mange ansatte der er Det kan også have betydning, om virksomheden drives fra klagers privatadresse eller om virksomheden har sin egen adresse Hvis virksomheden har en hjemmeside, vil denne kunne give et indtryk af, om der er tale om en lille privat virksomhed eller en mere professionel forretning Det vil have formodningen for sig, at virksomheder, der er organiseret i selskabsformer som A/S eller ApS og har flere ejere, er virksomheder med et så professionelt tilsnit, at de adskiller sig væsentligt fra en privat forbruger.
Samlet set skal en erhvervsklage vedrøre en situation, som også kunne være opstået for en forbruger, og der skal være tale om et blandet privat/erhvervsmæssigt forbrug. Kun hvis begge disse betingelser er opfyldt, kan nævnet beslutte at behandle andre klager end regningsklager fra en erhvervsdrivende.
Nævnet har i nogle sager taget stilling til, om erhvervsklager kunne behandles
| |
