| |
1.0 Klagevejledning
Har du et problem med dit energiselskab, kan vi muligvis hjælpe dig.
Har du fx et problem med at skifte til en ny el- eller naturgasleverandør? Måske er du blevet overført til en ny el- eller naturgasleverandør uden dit vidende eller samtykke?
Du kan klage over din energiforsyning, fx kvaliteten, regningen, målingen eller prisen. Eller måske er du bekymret for sikkerheden ved din forsyning?
Uanset hvad dit problem er, vil vi forsøge at vejlede dig bedst muligt eller fortælle dig, hvem du skal kontakte.
Derimod kan du ikke klager over individuel boligiopvarmning, fx klager over oliefyr, pejse og brændeovne. Ligeledes behandler ankenævnet heller ikke klager over levering af olie til oliefyr, petroleum, brænde og brændselspiller.
Nogle af disse områder kan behandles af Forbrugerklagenævnet, andre af et privat ankenævn og nogle kan slet ikke behandles af noget ankenævn. Klik på billedet til højere: [forbrug.dk] og se dine klagemuligheder.
Hvis du har et problem med din energiforsyning, skal du først kontakte dit energiselskab og give det mulighed for at løse problemet. Fx kan du ikke klage til ankenævnet førend energiselskabet skriftligt har afvist at løse problemet.
Hvis energiselskabet ikke kan løse problemet, eller du ikke er tilfreds med selskabets svar, kan du kontakte vores Hotline på telefon 722 68 200, hverdage 9-12. Her kan du få yderligere hjælp.
Har du skrevet til dit energiselskab, men ikke fået noget svar senest 1 måned efter, kan du klage til ankenævnet.
Kontakt din energileverandør og forklar tydeligt, at du ønsker at klage. Det kan du gøre på forskellige måder: - skriftligt ved at sende et brev
- telefonisk
- sende en email eller
- evt. udfylde en formular på energiselskabets hjemmeide, hvis en sådan funktion tilbydes.
- skriv først ned, hvad du vil sige, inden du ringer
- vær meget præcis med at oplyse, hvordan du ønsker problemet løst
- tag alle relevante dokumenter frem, fx regninger eller breve fra energileverandøren
- hav en notesblok klar og skriv navnet på den person, du taler med, dato og tidspunkt for samtalen samt hvilket svar, du får samt
- følg op på telefonsamtalen ved at skrive et brev, hvor du bekræfter resultatet af henvendelsen.
- kontakt evt. først din energileverandør for at få oplyst, om du skal sende klagen til én bestemt adresse
- sikr dig, at du tydeligt har beskrevet problemet inklusive de væsentligste datoer og tidspunkter for hændelserne
- vedlæg kopier af beviser, der understøtter din klage som fx kvitteringer, fotos, breve og regninger
- skriv tydeligt dit navn, adresse og kundenummer, så energileverandøren kan svare dig og
- oplys evt. et telefonnummer, hvor du kan træffes om dagen, så energileverandøren kan kontakte dig, hvis der er behov for yderligere oplysninger.
Til toppen
- tag kopi af alle dokumenter, som du sender - send aldrig originaler
- aflæs el, gas- eller varmemåleren. Det gælder særligt, når klagen angår regningen, energiforbruget, fraflytning eller skift af energileverandør
- noter navnet på personer, som du evt. har talt med eller skrevet til, så du kan kontakte dem igen og
- gem kopier af breve, som du har modtaget fra energileverandøren.
Hvis din klage bliver afvist, eller energileverandøren foreslår en løsning, som du ikke er fult ud tilfreds med, kan du kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ForbrugerHotline Her kan du få vejledning om dine rettigheder i forbindelse med bl.a. køb og levering salg af energiydelser. Hotlinen er åben for både forbrugere og virksomheder
Forbrugerhotlinen er åben mandag – fredag fra kl. 9-12 for energihenvendelser ForbrugerHotline kan vejlede dig om, hvordan din energiklage kan blive undersøgt, fx som en klagesag ved ankenævnet, eller om klagen i stedet fx skal behandles af Energitilsynet
Har du overvejet, om en klagesag er den bedste måde at løse problemet på?
Det kan tage tid at gennemføre en klagesag, og det kræver nogle ressourcer at klage, da sagsbehandlingen er skrfitlig.
Til toppen
Læs om de mest almindelige årsager til, at klager ikke kan behandles samt de grundlæggende klagebetingelser.
Forbrugerklagenævnet og de godkendte, private klage- og ankenævn kan ikke behandle alle sager fra forbrugerne. Læs mere om, hvem der kan behandle en given type klagesag eller prøv eventuelt via Forbrugerstyrelsens klagerådgiver på klagetjek.dk.
Ankenævnet på Energiområdet behandler klager fra forbrugere, når klagen angår køb og levering af energi i form af el, naturgas og varme. Du kan læse mere her.
| |