ForsideNyhederVil du klage?Hvad siger loven?AfgørelserOm ankenævnetExtranet

 

 Læs opPrintervenlig

Afbryde forsyning, hvis der er børn


Spørgsmål:

Må en forsyningsvirksomhed afbryde for elforsyningen eller varmeforsyningen, hvis der er børn i husstanden?

Svar:

Ja, hvis forsyningsvirksomheden har overholdt en nærmere forud fastlagt rykkerprocedure.

Ved overskridelse af betalingsfristen skal forbrugeren have en rykkerskrivelse med tilbud om at indgå en afdragsordning.

Betaler forbrugeren fortsat ikke, eller overholder forbrugeren ikke afdragsordningen, kan forsyningsvirksomheden afbryde forsyningen. Forbrugeren skal dog have et varsel om, at der nu vil ske afbrydelse.

Forbrugeren kan dog altid sikre sig fortsat forsyning ved at stille depositum eller anden sikkerhed for fremtidige leverancer.

Hvis der er børn i husstanden, bør forsyningen kontakte de sociale myndigheder, inden der sker afbrydelse af forsyningen.

 



 
 Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf.: 4171 5000, email: post@energianke.dkPersondatapolitik