Klager var et anpartsselskab, der havde overtaget et lejemål fra en erhversdrivende. Klager havde fremlejet en del af lejemålet til et andet anpartsselskab. Da der gennem nogle år ved en fejl fra HNG's side ikke var opkrævet betaling for naturgas, opstod spørgsmålet om, hvem der var rette kunde.
Ankenævnet fandt i sin afgørelse af sagen, at sagen angik et erhvervsforhold.
Efter § 1, stk. 5, i ankenævnets vedtægter kan nævnet behandle klager fra erhvervsdrivende, hvis klagen ikke adskiller sig væsentlig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Som sagen forelå oplyst, fandt nævnet, at aftaleforholdene i denne sag havde en så udpræget erhvervsmæssig karakter, at sagen adskilte sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Nævnet afviste derfor at afgøre sagen.