Printet: 22-05-2013 11:10


Uoverensstemmelse mellem målt og faktisk forbrug - Selv om måler var fejlfri, var det målte forbrug helt usandsynligt

Målt forbrug for højt i forhold til faktisk forbrug - Indsigelse om målerfejl - Udskiftet måler undersøgt og fundet fejlfri

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager er lejer hos Næstved Boligselskab, hvor boligselskabet har indgået en aftale med et målerfirma, som foretager aflæsning af varmemålerne. Klager står i et direkte kundeforhold til fjernvarmeværket.

Klager tilflyttede installationsadressen den 16. september 2006.

Indklagede havde for 2006/2007 konstateret, at klager i perioden fra den 16. september 2006 til den 30. juni 2007 havde haft et varmeforbrug på 29,044 MWh (1889,88 m3).

Følgende varmeopgørelser indgik i sagen:

 

  • Varmeregnskab for perioden fra 16-09-2006 til 30-06-2007 med et forbrug målt til 29,044 MWh (1889,88 m3, afkøling 13,21 °C) - (den omtvistede regning)
  • Varmeregnskab for perioden fra 01-07-2007 til 30-06-2008 med et forbrug målt til 2,304 MWh (405,25 m3, afkøling 4,89 °C)
  • Budget for perioden fra 01-07-2008 til 30-06-2009 med et skønnet forbrug på 5,382 MWh (58,90 m3)

Klager bestred det konstaterede varmeforbrug i 2006/2007 og nægtede at betale den fremsendte regning.

Herefter lod indklagede foretage en undersøgelse af den relevante varmemåler, nr. 529862, på et uafhængigt DANAK-akkrediteret målerlaboratorium. Undersøgelsen viste, at fejlvisningen lå inden for den certificerede tolerance, og dermed var måleren fejlfri.

En ny måler, nr. 5112492, blev installeret den 24. august 2007 med målerstanden 0 kWh.

Indklagedes driftsleder besigtigede den 24. august 2007 varmeinstallationen og konstaterede, at årsagen til det store forbrug muligvis kunne være klagers opbygning af varmesystemet.

Næstved Boligselskabs VVS-installatør tilså varmeinstallationen den 13. september 2007, og derefter afviste boligselskabet teorien om, at der skulle være noget galt med ventilerne til varmtvandsbeholderen, da der var tale om en energimåler, hvor forbruget ikke kunne nå op i den påklagede størrelse.

Retten i Næstved har ophævet retssagen, som værket havde anlagt mod forbrugeren til betaling af det opkrævede beløb, og oversendte sagen til Ankenævnet for Energiområdet.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

...

Kontraktforholdet mellem en forbruger og en varmeforsyningsvirksomhed er reguleret af parternes eventuelle individuelle kontrakt, varmeværkets leveringsbestemmelser, som er anmeldt til Energitilsynet i medfør af varmeforsyningslovens § 21, i den til enhver tid gældende varmeforsyningslov, samt andre relevante love, herunder navnlig aftale- og købeloven.

Sagen vedrører en varmeregning på 21.329,31 kr. for et forbrug på 29,044 MWh i perioden 16. september 2006- 30. juni 2007.

Indledningsvis lægger ankenævnet til grund, at måleren nr. 529862 ved en kalibreringsundersøgelse på et DANAK certificeret målerlaboratorium - frigjort fra klagers varmeinstallation - overholdt de tekniske specifikationer.

Udgangspunktet efter nævns- og retspraksis er, at når der ikke er tegn på målerfejl, påhviler det den forbruger, der påstår, at det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, at dokumentere eller sandsynliggøre denne påstand.

Nævnet konstaterer imidlertid, at klagers lejlighed efter det oplyste udgør et boligareal på 60 m2. Den målte energimængde er imidlertid af en sådan størrelse, at forbruget må anses for usandsynligt og slet ikke kan have fundet sted, også selv om der skulle være brugt varmt vand til i adskillige timer hver eneste dag i forbrugsåret.

På baggrund af de fagkyndige nævnsmedlemmers erfaringer og vurderinger finder nævnet, at det må anses for overvejende sandsynligt, at den høje målte energimængde er fremkommet som følge af en installationsmæssig fejl af følerne til måleren, evt. kombineret med en uhensigtsmæssig placering af termostatventilen til det varme brugsvand, da en fejl på termostatplaceringen alene ikke kan udløse en målerfejl.

På baggrund af sagens oplysninger sammenholdt med forbrugsoplysninger for den nye måler og til tilsvarende forbrug for tilsvarende boliger og forbrugerens adfærd finder nævnet, at årsforbruget må fastsættes skønsmæssigt til 7 MWh.

Nævnet bestemmer derfor, at klager fritages for at betale for 22 MWh.

...

Hent hele afgørelsen

1920-0301-0130_an.pdf

Hele afgørelsen med bilag (PDF-fil)

5.2 M