Printet: 25-05-2013 21:55


Forblivelsespligt ▪ Parterne kunne ikke lovligt aftale, at kunden kan opsige kundeforholdet

Udtrædelsesgodtgørelse afkrævet ved opsigelse ▪ Forblivelsespligten indebar, at parterne ikke lovligt kan aftale opsigelse og dermed omgå varmeforsyningslovens regler om tilslutnings- og forblivelsespligt

SAGSRESUMÉ

Den 20. oktober 1994 indgik den tidligere ejer af klagers ejendom aftale om tilslutning og levering af fjernvarme med Skævinge kommunes Fjernvarmeforsyning (i dag E.ON Varme Danmark ApS). NESA A/S overtog i 1999 Skævinge Fjernvarmeforsyning. Forinden overtagelsen blev klagers ejendom pålagt forblivelsespligt.
Den 20. december 2007 rettede klager henvendelse til indklagede med henblik på at annullere parternes aftale om levering af fjernvarme, da klager mente, at indklagede havde misligholdt den ovenfor nævnte prisaftale. Den 10. marts 2008 oplyste indklagede, at klager i henhold til indklagedes leveringsbetingelser, kunne udtræde pr. 30. april 2009 mod betaling af udtrædelsesgodtgørelse. Den 21. august 2009 blev udtrædelsesgodtgørelsen opgjort til kr. 80.138.
Klager afviste, at indklagedes leveringsbestemmelser var gældende for parternes aftaleforhold samt at der skulle betales udtrædelsesgodtgørelse. Herpå fulgte en korrespondance mellem parterne angående sagen, hvorunder indklagede fastholdt, at klager var forpligtet af indklagedes leveringsbetingelser og skulle betale udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse hermed. Indklagede afviste endeligt klagers indsigelser den 3. maj 2010, hvorefter klager indbragte sagen for ankenævnet.

RESUMÉ AF AFGØRELSEN

Nævnet konstaterer, at der ifølge den af kommunalbestyrelsen vedtagne varmeplan er pålagt klagers ejendom forblivelsespligt til varmeværket. Herefter er det ikke muligt lovligt efter varmeforsyningsloven for parterne at aftale, at klager alligevel skulle kunne udtræde og derved omgå forblivelsespligten. Nævnet finder derfor, at parternes aftale er ugyldig, og nævnet tilsidesætter aftalen.
Forblivelsespligten indebærer ikke aftagepligt, men pligt til at betale fast afgift. Da klager således ikke kan udtræde, fritages klager efter sit krav for at betale udtrædelsesgodtgørelse til klager.
Aftalen om evt. misligholdelse af den særlige prisaftale er det ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt, hvor forsyningen er afbrudt og der derfor ikke er nogen fakturering af et energiforbrug. Der foreligger således ikke nogen aktuel tvist, som nævnet kan tage stilling til.

Hent afgørelsen ...

1920-0301-0232_AN.pdf

Hent afgørelsen som PDF

4.5 M