ForsideNyhederVil du klage?Hvad siger loven?AfgørelserOm ankenævnetExtranet

 

18. oktober 2011 Læs opPrintervenlig

Afkøling ▪ Fast afgift ▪ Regnskabsfejl ▪ Efterbetalingsperiode


Sagsnr. 4/1920-0301-0264
 

Regningsklage ▪ Klage over krav for et højt forbrug, opgjort i forbindelse med udskiftning af varmemåler ▪ Efterbetaling for manglende opkrævning af effektbidrag

SAGSRESUMÉ

Sagen vedrører en faktura af 2. september 2010 med betalingskrav på 65.562,69 kr.
Indklagede besøgte installationsadressen den 3. juni 2010, for at foretage en årsaflæsning. Ved besøget konstateredes, at displayet på måleren ikke fungerede korrekt. Den 7. juni 2010 udskiftede indklagede måleren på installationsadressen og konstaterede, at målerens display var knust. Indklagede foretog derfor en logning af forbrugsdata fra måleren og udarbejdede en årlig opgørelse samt oplyste om den givne refusion. Efter at have modtaget ovennævnte faktura med tilhørende brev af 2. september 2010 fra indklagede, rettede klager henvendelse til indklagede den 12. september 2010. Klager protesterede over indklagedes opgørelse af kravet og bestred, at han alene var skyld i det høje forbrug på installationsadressen.
Den 8. oktober 2010 besvarede indklagede reklamationen og fastholdt, at opgørelsen var sket korrekt og at klager havde fået tilstrækkelig refusion.
Det viste sig også, at indklagede ikke var blevet afkrævet betaling for effektbidrag siden 1999, men at den fejl var rettet i forbindelse med behandling af merforbruget.
Klager indbragte herefter sagen for Ankenævnet på Energiområdet.

RESUMÉ AF AFGØRELSEN

Nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte beregningsrundlaget af forbruget, hvor det blev bemærket, at der var ydet godtgørelse grundet tekniske fejl på klagers interne anlæg. Energiforbruget kan reguleres 5 år tilbage i tid, da klager ikke er i tilstrækkelig god tro til, at den mere gunstige brancheregel om aktuelt og foregående regnskabsår kan bringes i anvendelse. Forholdet er derfor omfattet af de almindelige forældelsesregler. Efter forældelseslovens § 30 er det forældelsesfristen på 5 år fra 1908-loven, der skal anvendes i denne sag. Forældelsen er afbrudt ved indbringelse for nævnet 1. november 2010, og således er ingen dele af kravet om efterbetaling for energiforbruget forældet. Klager kan ikke fritages for betalingen heraf.
For så vidt angår beregning af og opkrævning af manglende effektbidrag fra 1999 beror det på indklagedes fejl, at det ikke er reguleret tidligere. Da klager er i god tro herom, anvendes for dette bidrag branchenormen, dvs. der kan kun kræves efterreguleret for det indeværende + foregående regnskabsår.

Hent afgørelsen ...

1920-0301-0264_AN.pdf

Hent afgørelsen som PDF

2.2 M




 
 Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf.: 4171 5000, email: post@energianke.dkPersondatapolitik