Gå til resume Gå til indhold

Forbruger fritages for højt varmeforbrug på trods af godkendt målerundersøgelse

Stempel indhold
Afgørelse

03. maj 2017

Regningsklage • Højt registreret forbrug • Huset har været under renovation • Målerundersøgelse foretaget • Måler ikke fundet defekt • Periodisk fejl.

Gå til indhold

AFGØRELSENS KONKLUSION

Forbrugeren fritages for til selskabet, TREFOR Varme ⅍, at betale opkrævningen på 23.147,99 kr. for målt og registreret varmeforbrug i perioden fra 31. december 2014 til 31. marts 2015.

Forbrugeren skal i stedet betale for et beregnet varmeforbrug i perioden, der beregnes i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes retningslinjer, der er udarbejdet i Dansk Fjernvarmes vejledning: "Beregning af
Fjernvarmeforbrug" baseret på de tidligere års forbrug.

I det omfang forbrugsberegningen viser, at forbrugeren allerede har indbetalt et større beløb end det beregnede, skal TREFOR Varme ⅍ inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse tilbagebetale det for meget betalte beløb til forbrugeren.

Hverken TREFOR Varme ⅍ eller forbrugeren skal betale morarenter efter renteloven.

TREFOR Varme ⅍ betaler senest 30 dage efter fakturadato sagsomkostninger på 8.500 kr. inkl. moms til ankenævnet. Klagegebyret på 160 kr. inkl. moms tilbagebetales af ankenævnet til forbrugeren.


SAGSRESUMÉ

Sagen drejer sig om et registreret højt forbrug i en periode, hvor forbrugsadressen har været delvis ubeboet, grundet renovation.

Forbrugerens bolig er under renovation fra maj 2014 til februar 2015. I april 2015 opdagede forbrugeren, at der via PBS stod et beløb på 23.147,99 kr. til opkrævning fra selskabet, for et registreret varmeforbrug i
perioden 31. december 2014 til 31. marts 2015.

Han kontaktede derefter selskabet for at klage over det høje forbrug. Parterne aftalte, at beløbet i første omgang skulle annulleres på PBS, og at selskabet ville undersøge sagen nærmere. 

Forbrugeren kontaktede en VVS installatør, der den 5. maj 2015 undersøgte varmemåleren for fejl.

VVS installatøren fandt ingen fejl, men han oplyste forbrugeren om, at det ikke var usædvanligt at der kunne være tale om en periodisk fejl på måleren.

Den 16. juni 2016 blev der foretaget en målerundersøgelse på et akkrediteret målerlaboratorium, som ikke påviste fejl på måleren.

Selskabet afviste derfor en reduktion af forbruget, og fastholdt at opkræve det registrerede forbrug.

Parterne kunne ikke blive enige om en fælles løsning, og klagen blev indbragt for nævnet den 3. november 2016.


Læs hele afgørelsen her (pdf)


Dato for afgørelse:
03-05-2017
 
Sagsnummer:
16/11604
 
Sidst opdateret:   8. maj 2017